Handlinger tilknyttet webside

Statsborgerskab i Norge

Er man norsk statsborger hvis man bliver født på norsk territorium? Er det muligt at have et andet statsborgerskab ved siden af det norske? Hvordan bliver man norsk statsborger? Her kan du læse om de gældende regler for norsk statsborgerskab.

Sko med det norske flagget
Fotograf
Karin Beate Nøsterud/norden.org

Børn født efter den 31. august 2006

Ifølge den gældende lov, som trådte i kraft den 1.september 2006, bliver børn med en norsk mor eller en norsk far altid norske statsborgere ved fødslen. Det har ingen betydning om barnet bliver født i Norge eller i udlandet, eller om forældrene er gift eller ej.

Børn født før den 1. september 2006 fik norsk statsborgerskab hvis:

  • Moderen var norsk
  • Faderen var norsk og forældrene var gift, eller
  • Faderen var død, men var norsk statsborger og gift med barnets mor da han døde

Hvis barnet automatisk får norsk statsborgerskab ved fødslen, er det ikke nødvendigt at gøre noget for at sikre sig, at barnet bliver norsk statsborger. Der skal dog søges om et norsk pas hos politiet eller den norske ambassade, hvis man er bosat i udlandet.

Dobbelt statsborgerskab

Ifølge norsk lov kan en person som udgangspunkt ikke have dobbelt statsborgerskab. I enkelte tilfælde tillader loven dog, at ansøgeren kan have mere end et statsborgerskab. Dette gælder blandt andet i følgende tilfælde:

  • Hvis du er født til dobbelt statsborgerskab, fordi du har norsk og udenlandsk statsborgerskab efter dine forældre (for eksempel en norsk mor og en udenlandsk far)
  • Hvis du er født af norske forældre i et land, hvor territorialprincippet gælder (hvis man fødes i landet, får man statsborgerskab i det pågældende land), kan du både have norsk statsborgerskab og fødelandets statsborgerskab
  • Hvis du har søgt om norsk statsborgerskab, og det ikke er muligt for dig at give afkald på dit oprindelige statsborgerskab
  • Hvis et barn født før den 1. september 2006 bliver anmeldt som norsk

Du kan finde mere information på UDI's netsted under overskriften ”statsborgerskap”.

Hvordan bliver man norsk statsborger?

Nordiske statsborgere der fyldt 12 år, og som har boet i Norge de seneste to år, kan søge om norsk statsborgerskab. Nordiske statsborgere der er fyldt 18 år kan efter syv års ophold i Norge anmelde norsk statsborgerskab i stedet for at søge om det. Du kan finde mere information på UDI's netsted.

Relateret indhold
  • Stemmeret i Norge

    Her kan du læse om de gældende krav i forbindelse med stemmeret til stortingsvalg, fylkestingsvalg og kommunestyrevalg i Norge.

  • Aftale om gennemførelse af visse bestemmelser om statsborgerret (Aftale)

    Aftale mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om gennemførelse af visse bestemmelser om statsborgerret

  • Grensetjänsten (Organisation)

    Grensetjänsten er et grænse- og myndighedsoverskridende samarbejde mellem Sverige og Norge. Grensetjänstens hovedopgave er at modtage og behandle spørgsmål fra personer og virksomheder som på den ene eller anden måde bevæger sig mellem landene.

  • Informationstjenesten Hallo Norden (Organisation)

    Hallo Norden er Nordisk Ministerråds informationstjeneste. Formålet er at lette mobiliteten for privatpersoner i Norden. På netstedet kan du læse om de regler der gælder hvis du flytter, studerer eller arbejder i de nordiske lande. Du kan også stille spørgsmål om din specifikke situation på svensk, dansk, norsk, finsk og islandsk.


 

Stil dit spørgsmål til Hallo Norden

Hvis du har spørgsmål om at flytte, arbejde eller studere i Norden, kan du bruge Hallo Nordens spørgeformular.