Handlinger tilknyttet webside

Indførsel af hunde og katte til Sverige

I det følgende finder du information om de gældende krav i forbindelse med indførsel af dyr fra de øvrige nordiske lande til Sverige.

Gjesp
Fotograf
Karin Beate Nøsterud/norden.org

Hvis du rejser til Sverige med en hund eller en kat, gælder der forskellige regler afhængigt af hvilket land du rejser fra.

Hund eller kat fra Finland, Danmark og Island

Inden du kan medbringe katten eller hunden til Sverige skal den:

  • Være id-mærket med mikrochip eller tatovering.
  • Være vaccineret mod rabies, og have taget en blodprøve hvor der undersøges for rabiesantistoffer. Prøven skal tages tidligst 120 dage efter den seneste rabiesvaccination og senest på vaccinationens sidste gyldighedsdag. Prøven skal analyseres af et godkendt laboratorium.
  • Have en ormekur som skal være givet af en dyrlæge inden for de sidste 10 dage før afrejsen til Sverige. Dette gælder ikke dyr fra Finland (inkl. Åland).

Hvis hunden eller katten rejser som flygods, skal den tilses af en dyrlæge 24 timer inden afrejsen. Du kan finde mere information på Jordbruksverkets netsted.

Ind- og udførsel af dyr inden for EU skal altid anmeldes til Tullverket. Dette sker ved at du henvender til det såkaldte "Red Point" ved grænsen og meddeler at du har et dyr med dig.

Toldmyndighederne afgør herefter om de vil se dyret og passet, eller om de ikke anser det for at være nødvendigt. Der er ikke behov for en forhåndsanmeldelse når det drejer sig om hunde og katte.

Hvis tolden er ubemandet skal der findes opslag om hvor du skal henvende dig for at få kontakt med toldmyndighederne.

Hvis du ikke kan finde et opslag, kan du ringe til Tullverkets Rikssambandscentral på telefon 0980-84550 for at få hjælp.

Jordbruksverket kan i særlige tilfælde give dispensation for indførsel fra et rabiesfrit land hvis dyret er yngre end tre måneder.

Du kan få yderligere information hos Tullverket.

4-ugers attest for pendlere mellem Sverige og Danmark

En pendler kan benytte en såkaldt 4-ugers attest i tilknytning til dyrepasset. Attesten bevilges til dyr som har hjemme i Sverige eller Danmark og som følger med pendlere mellem disse lande.

Du kan få ansøgningsskemaet til denne attest hos Jordbruksverket eller hos din dyrlæge.

Attesten udarbejdes af en godkendt dyrlæge i Sverige eller Danmark. Dyrlægen giver også dit dyr en ormekur.

Første gang der udarbejdes en 4-ugers attest for et dyr som kun har befundet sig i Sverige, Norge eller Finland, skal dyret ikke have en ormekur, da den pågældende parasit ikke findes i disse lande.

Gennemrejse med dansk hund eller kat til/fra Bornholm

Der gælder særlige regler for danskere som skal medbringe en hund eller en kat gennem Sverige med personbil, lastbil, bus eller tog mellem Sjælland og Bornholm. Indførselsanmeldelsen kan gøres via internettet. Du kan få yderligere information om de særlige regler hos Tullverket.

Indførsel af hund eller kat fra Norge

I forbindelse med indførsel af hund eller kat fra Norge kræves der ikke kæledyrspas og ingen behandlinger af dyret. Du behøver heller ikke anmelde indførslen til toldmyndighederne.

Læs om detaljerne i forbindelse med vaccination, antistofkontrol, ormekur, dispensation for dyr som er yngre end tre måneder samt rejser til Bornholm hos Jordbruksverket.

Relateret indhold
  • Grensetjänsten (Organisation)

    Grensetjänsten er et grænse- og myndighedsoverskridende samarbejde mellem Sverige og Norge. Grensetjänstens hovedopgave er at modtage og behandle spørgsmål fra personer og virksomheder som på den ene eller anden måde bevæger sig mellem landene.

  • Informationstjenesten Hallo Norden (Organisation)

    Hallo Norden er Nordisk Ministerråds informationstjeneste. Formålet er at lette mobiliteten for privatpersoner i Norden. På netstedet kan du læse om de regler der gælder hvis du flytter, studerer eller arbejder i de nordiske lande. Du kan også stille spørgsmål om din specifikke situation på svensk, dansk, norsk, finsk og islandsk.

  • Øresunddirekt (Organisation)

    Øresunddirekt er en informationstjeneste som formidler offentlig information fra myndighederne til borgerne og erhvervslivet i Øresundsregionen.


 

Stil dit spørgsmål til Hallo Norden

Hvis du har spørgsmål om at flytte, arbejde eller studere i Norden, kan du bruge Hallo Nordens spørgeformular.