Handlinger tilknyttet webside
- Info
Job og beskæftigelse
-
Nordisk-baltisk mobilitetsprogram for offentlig administrasjon
-
Med et årlig budsjett på 270 000 euro, tilbyr Nordisk-baltisk mobilitetsprogram for offentlig administrasjon økonomisk støtte til offentlige tjenestemenn og annet personell i offentlig sektor til studiebesøk, praksisplass, opplæring eller nettverksaktiviteter i området. Programmet støtter aktiviteter som krever deltakelse fra minimum tre land, hvorav minimum ett må være nordisk og ett må være baltisk.
-
Støtte fra NordGen
-
Formålet med støtten er at udvide samarbejdet mellem de nordiske lande ved hjælp af videreuddannelse og udveksling af erfaringer og at øge deltagernes viden om planteproduktion. Udbyttet behøver ikke at være gensidigt. Tildeling af støtte forudsætter, at arbejdsgiveren yder et tilsvarende beløb og er med til at dække omkostningerne.
-
Det nordisk-baltiske mobilitetsprogram på erhvervsområdet
-
Det nordisk-baltiske mobilitetsprogram på erhvervsområdet yder økonomisk støtte til forskellige interessenter inden for erhvervslivet og industrisektoren med henblik på at gennemføre studiebesøg og praktik samt videreuddannelse og netværksaktiviteter. Målet med programmet er at styrke samarbejdet og fremme økonomisk samarbejde, entreprenørskab, regionalt klyngesamarbejde og innovationsmuligheder. Programmet foregår i perioden 2009–2013 og administreres af Nordisk Ministerråds kontor i Letland.
-
Vestnordenfonden
-
Vestnordenfonden låner penge ud til investeringer i virksomheder på Færøerne og på Grønland, samt til islandske virksomheder, såfremt det er tale om samarbejdsprojekter mellem en islandsk og enten en færøsk eller en grønlandsk virksomhed.
-
Finansieringsstøtte fra Nordisk Udviklingsfond
-
NDF yder finansieringsstøtte til klimainvesteringer i lavindkomstlande.
Begrænsning af klimaforandringer og tilpasningsaktiviteter udgør to områder som er berettigede til finansieringsstøtte fra NDF. Støtte fra NDF ydes primært til teknisk assistance, som eksempelvis konsulentydelser, og til investeringer (eksempelvis materialer, arbejde og tjenester) samt andre udgifter i forbindelse med teknisk assistance.
-
Projektfinansiering fra Nordic Innovation
-
Nordic Innovation finansierer nordiske projekter som fremmer innovation og øget konkurrenceevne i det nordiske erhvervsliv og som fører til kommerciel og bæredygtig udvikling.
-
Den Letterstedtske Forening
-
I henhold til vedtægterne er foreningens opgave af fremme fællesskabet mellem de fem nordiske lande inden for industri, videnskab og kunst. Foreningens virksomhed består af uddeling af bevillinger til nordiske formål, udgivelse af Nordisk Tidsskrift, uddeling af Jacob Letterstedts nordiske fortjenstmedalje samt anden virksomhed.
-
Langsigtede lån fra Den Nordiske Investeringsbank (NIB)
-
NIB yder langsigtet finansiering til projekter som styrker konkurrenceevnen og forbedrer miljøet i overensstemmelse med NIB's mandat. NIB tilbyder sine kunder – både private og offentlige – skræddersyede lån på konkurrencedygtige markedsvilkår.
-
Støtte fra Nordisk Ministerråd under strategien for bæredygtig udvikling i Norden 2009-2012
-
Nordisk Ministerråd har bevilget støtte til projekter som bidrager til implementeringen af den nordiske strategi for bæredygtig udvikling indenfor; klima og vedvarende energi; bæredygtig produktion og konsumption; velfærdssamfund; samt uddannelse og forskning, befolkningens deltagelse og lokale bæredygtighedsstrategier. Der vil ikke være en ekstern udlysningsrunde for projektstøtte i 2012.
-
Støtte fra Nordisk Ministerråds Arbejdsmarkedsudvalg
-
Projektmidlerne fra Arbejdsmarkedsudvalget er tænkt som støtte for nordiske projekter inden for arbejdslivsområdet. Projekterne kan for eksempel omfatte analyser, konferencer eller temamøder, som bidrager til at styrke samarbejdet mellem de nordiske lande med henblik på gensidig erfaringsudveksling inden for arbejdslivsområdet. De projekter, som finansieres af Arbejdsmarkedsudvalget, skal have et nordisk sigte og omfatte mindst tre nordiske lande. Det ses desuden gerne, at de selvstyrende områder inddrages.
-
Nopef finansierer forstudier
-
Det specifikke formål med fonden er at styrke nordiske virksomheders internationale konkurrencekraft gennem delfinansiering af forstudier som bidrager til at fremme nordiske virksomheders internationalisering. Nopef finansierer nordiske små og mellemstore virksomheders forstudier med henblik på etablering i et land uden for EU og EFTA.
-
Støtte fra Nordisk Ministerråds Arbejdsretsudvalg
-
Midlerne skal primært anvendes til udredningsopgaver og seminarer om politisk aktuelle emner med et nordisk sigte. Det vigtigste kriterium for støtte er, at projekterne gavner de nordiske lande og de Færøerne, Grønland og Åland og derved gør nordisk nytte.
-
Støtte fra Nordisk Ministerråds Arbejdsmiljøudvalg
-
Arbejdsmiljøudvalget støtter projekter, der fokuserer på at styrke samarbejdet mellem de nordiske lande på arbejdsmiljøområdet. Centrale problemstillinger er for eksempel, hvordan arbejdspladserne kan forbedre de fysiske, psykiske og sociale forhold, fremme en bæredygtig anvendelse af den enkelte medarbejders ressourcer, fremme ligestilling og ligebehandling og videreudvikle Norden som et attraktivt sted at arbejde.
-
Støtte fra Nordisk Atlantsamarbejde (NORA)
-
NORA bevilger NORA støtte til samarbejdsprojekter, som inddrager partnere fra mindst to af de fire NORA-lande (Grønland, Island, Færøerne og Kystnorge). NORA skal bidrage til at styrke samarbejdet i regionen for at gøre Nordatlanten til en kraftfuld nordisk region, kendetegnet ved en stærk, bæredygtig økonomisk udvikling. Det sker bl.a. ved at styrke samarbejdet mellem erhvervsvirksomheder og forsknings- og udviklingsorganisationer på tværs af landegrænserne.
