Handlinger tilknyttet webside

Uddannelse og forskning

Støtte fra Nordisk Samarbejdsnævn for Humanistisk og Samfundsvidenskabelig Forskning
Nordisk Samarbejdsnævn for Humanistisk og Samfundsvidenskabelig Forskning (NOS-HS) indkalder ansøgninger om støtte til NORDic COllaborative Research Projects (NORDCORP). NOS-HS ønsker at fremme nordisk forskning og udvikle nye og innovative forskningsområder inden for humaniora og samfundsvidenskab.
NIAS' SUPRA-program – De studerendes port til Asien
NIAS SUPRA (Support Programme for Asian Studies) er et netværk for personer i Norden som studerer asiatiske sprog og kulturer. Programmet tilbyder stipendier og akademiske ydelser.
NordForsks midler til forskerkursus
NordForsk uddeler midler til forskerkurser i Norden og de tre baltiske lande. Hensigten med ordningen er at tilbyde forskeruddannelse på områder, som de nationale forskningsmiljøer ikke kan dække eller finansiere på egen hånd.
Støtte fra NordForsk til netværk af nationale forskerskoler
NordForsk ønsker at muliggøre, at de nationale forskerskoler i de nordiske lande kan samarbejde på nordisk plan. Hensigten er at opmuntre til gensidig udveksling af ideer og kompetencer, at fremme mobiliteten og at styrke Norden som et sammenhængende område inden for forskeruddannelse. De nationale forskerskoler kan søge om støtte, og der skal minimum deltage forskerskoler fra to nordiske lander, for at projektet er kvalificeret til støtte.
Støtte fra NordForsk til såsædsmidler
NordForsk uddeler såsædsmidler til forskningsmiljøer i Norden og de baltiske lande med det formål at støtte fremtrædende forskning på et tidligt stadium. Det er hensigten at identificere og styrke lovende videnskabelige initiativer, som på længere sigt kan udvikle sig til fremtrædende forskning på eliteniveau. Tanken er, at man med relativt få midler skal kunne gøre det muligt at udvikle nye ideer, indtil de kan fremmes andetsteds fra. Støtte kan søges af forskningsmiljøer i Norden og de baltiske lande. Projekter skal minimum inddrage forskere fra tre nordiske lande eller fra to nordiske og et baltisk land for at kvalificere til støtte.
NordForsk: Programmet for Mobilitet inden for Stamcelleforskning
Formålet med NordForsks Nordic Stem Cell Mobility Programme er at styrke det nordiske samarbejde om fremtidens stamcelleforskning via et mobilitetsprogram for post doc-forskere. Ansøgere skal være enkeltpersoner, der har en ph.D-grad. De fleste stipendier administreres af et universitet eller et forskningsinstitut. Ansøgere skal samarbejde med et andet universitet eller forskningsinstitut i et andet nordisk land, hvor to et halvt af projektets tre år skal gennemføres.
Nordplus støtteordning
Nordplus støtter projekter, der har som formål: At fremme nordisk sprog og kultur og gensidig nordisk-baltisk sproglig og kulturel forståelse. At bidrage til udviklingen af kvalitet og innovation i uddannelsessystemerne for livslang læring i deltagerlandene via uddannelsessamarbejde, udviklingsprojekter, udveksling af viden og netværksdannelse. At støtte, videreudvikle, drage nytte af og sprede innovative produkter og processer på uddannelsesområdet gennem systematisk udveksling af erfaringer. Eller at styrke og udvikle det nordiske uddannelsessamarbejde og bidrage til at skabe et nordisk-baltisk uddannelsessamarbejde. Institutioner og organisationer, men ikke enkeltpersoner, kan søge støtte.
Nordisk-russisk samarbejde i uddannelse og forskning
Norden-Rusland-programmet yder tilskud til samarbejde og netværksdannelse mellem nordiske og nordvestrussiske uddannelsesinstitutioner. Programmet forhandles fortsat mellem Nordisk Ministerråd og de russiske myndigheder, men der er blevet gennemført en ansøgningsrunde for en række forberedelsesinitiativer. Der var i alt 2.9 mio dkk til rådighed, og ansøgningsfristen var 15. december 2009.
SamNordisk Skovforsknings støtteordning
SamNordisk Skovforskning støtter forskning i skovbrug, skove og andre træbevoksede områder, udnyttelse af trævarer og andre produkter fra skoven samt skovens ikke-kommercielle værdi. Fonden yder støtte til samarbejde, der omfatter mindst tre nordiske lande. Også lande i Nordens nærområder kan indgå i samarbejdet, som dog bør inkludere mindst tre nordiske lande.
Nordisk Publiceringsnævn for Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Tidsskrifters (NOP-HS) støtte til tidsskrifter
Humanistiske og samfundsvidenskabelige tidsskrifter kan hvert år søge om støtte fra Nordisk Publiceringsnævn for Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Tidsskrifter (NOP-HS). Bidrag kan søges af nordisk baserede humanistiske og samfundsvidenskabelige tidsskrifter der har en bred nordisk redaktionel sammensætning og en bred nordisk spredning af både artikelforfattere og abonnenter.
Støtte til nordiske projekter inden for kultur, sprog og uddannelse
Samarbejdsnævnet for Nordenundervisning i udlandet arbejder for at fremme undervisningen i de nordiske sprog og kulturer ved udenlandske universiteter.
Dansk-Færøsk Samfunds studierejselegat
Dansk-Færøsk Samfunds studierejselegat opslås i Danmark og på Færøerne til uddeling en gang om året. Legatet består af to portioner på hver 10.000 kr. Den ene portion er afsat til en studierejse til Færøerne, den anden til en studierejse til Danmark, for personer mellem 18 og 30 år. Studierejsen skal have et formål, der falder inden for Dansk-Færøsk Kulturfonds formål.
Støtte til folkehøjskoleophold i Norden for islændinge
Foreningen Norden på Island på opdrag af Nordisk Ministerråd yder støtte til islændinge til højskoleophold i de øvrige nordiske lande. Tilskud gives til enkeltpersoner.
Svensk-norsk samarbejdsfonds støtteordning
Svensk-norsk samarbejdsfond er en statslig, bilateral fond til fremme af samarbejdet mellem Norge og Sverige. Fonden skal arbejde for gensidig udveksling af kultur og information om svenske og norske kultur- og samfundsforhold. Fonden utdelar tre olika typer av bidrag: projektbidrag, konstnärsstipendier samt vistelsestipendier. Enkelpersoner, foreninger og institutioner kan søge støtte.
Projektmidler fra Nordisk Kontaktorgan for Jordbrugs- og madforskning
Nordisk Kontaktorgan for Jordbrugsforskning igangsætter og finansierer samnordiske forskningsprojekter af høj kvalitet inden for jordbrugsområdet. Ansøgninger om projektmidler til forskningsrelaterede aktiviteter er velkomne, for eksempel til seminarer og netværksdannelse. Mindst tre nordiske lande skal være involverede i projektet, for at det kvalificerer til at få støtte.
Stipendieprogram: Studer Afrika i Uppsala
Studiestipendierne indebærer en måneds ophold ved instituttets bibliotek. Derudover dækker stipendierne omkostningerne til logi samt rejsen til og fra Uppsala samt logi. Stipendiaterne modtager et mindre kontant bidrag, som skal være med til at dække ekstra omkostninger ved opholdet. Stipendierne kan søges af enkeltpersoner.
Den Letterstedtske Forening
I henhold til vedtægterne er foreningens opgave af fremme fællesskabet mellem de fem nordiske lande inden for industri, videnskab og kunst. Foreningens virksomhed består af uddeling af bevillinger til nordiske formål, udgivelse af Nordisk Tidsskrift, uddeling af Jacob Letterstedts nordiske fortjenstmedalje samt anden virksomhed.
Nordisk Højskolestipendium
Stipendieordningen er skabt for at øge interessen for de nordiske højskoler og styrke kendskabet til nordisk sprog og kultur. Ordningen giver tilskud til danske elevers ophold på folkehøjskoler i andre nordiske lande og omfatter også elever fra Færøerne og Grønland, men gælder ikke for højskoleophold i Danmark.
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal
Fonden yder støtte til samarbejdet og det kulturelle samvirke mellem Danmark og de øvrige nordiske lande. Både enkeltpersoner og organisationer kan søge om støtte.
Forskningsfonden NCSS
Stiftelsen Nordic College of Caring Science Forskningsfond blev oprettet i 2007. Forskningsfondens formål er, i overensstemmelse med NCCS' definition og sigte, at støtte den videnskabelige udvikling af omsorgsvidenskaben som udgangspunkt for alle former for pleje. Stiftelsen yder økonomisk støtte til nordiske forskningsprojekter som bidrager til viden om respektfuld og værdig pleje af mennesket i forskellige livssituationer, kontekster og kulturer, især med hensyn til vedkommendes sundhed, lidelse, livslange handicap og forestående død.