Handlinger tilknyttet webside

Om formandskabet i Nordisk Ministerråd

Formandskabet i Nordisk Ministerråd, som varer et år ad gangen, roterer mellem de fem nordiske lande.

De fem nordiske lande har dermed formandskabet for Nordisk Ministerråd et år ad gangen.

Formandskabet roterer i henhold til en særlig ordning som begynder med Danmark og derefter Finland, Norge, Sverige og Island. Ordningen kan ændres gennem en særlig beslutning hvis der foreligger tungtvejende grunde til dette. Det samme land kan aldrig have både formandskabet i Ministerrådet og præsidentskabet i Nordisk Råd.

Formandskabet skal aktivt lede arbejdet inden for samarbejdsområderne. Som udgangspunkt for dette bliver der udformet et formandskabsprogram hvor de politiske prioriteringer for det nordiske regeringssamarbejde i det kommende år præsenteres.

Programmet præsenteres af statsministeren fra det kommende formandsland ved Nordisk Råds årlige møde, sessionen. Programmet findes både i en elektronisk og en trykt version.

Det land som har formandskabet i Nordisk Ministerråd er også formand ved de nordiske statsministermøder i løbet af året. Det samme gælder ved udenrigs- og forsvarsministrenes møder som altid finder sted uden for Nordisk Ministerråds regi. Også ved nordiske møder på embedsmandsniveau fungerer det siddende formandsland som formand.


 

Kontakt

Lene Frees
Telefon: +45 33 96 03 26
E-mail: