Under temaet ”Better City, Better Life” profilerer Norden sig i fællesskab som region. Den 25. juni bliver der sat fokus på energi og klima under Nordens Dag i Shanghai med deltagelse af ministre fra hele Norden. Andre fællesaktiviteter er den store landskabsarkitekturudstilling New Nordic Landscapes, et seminar om fødevaresikkerhed og en designudstilling om hjælpemidler. Derudover er der nordiske familiefilm på plakaten under den internationale filmfestival i Shanghai.
