Den nordisk-kinesisk energi- og klimadag vil blive afholdt den 25. juni 2010 på Verdensudstillingen i Shanghai med deltagelse af ministre, erhvervsledere, forskere og andre vigtige interessenter fra Kina og Norden. Dette event vil sætte fokus på, hvordan et styrket samarbejde mellem Norden og Kina og en bedre interaktion kan bidrage til udvikling og ibrugtagning af miljøvenlige energi- og klimateknologier.