Handlinger tilknyttet webside

Den nordisk-kinesisk energi- og klimadag vil blive afholdt den 25. juni 2010 på Verdensudstillingen i Shanghai med deltagelse af ministre, erhvervsledere, forskere og andre vigtige interessenter fra Kina og Norden. Dette event vil sætte fokus på, hvordan et styrket samarbejde mellem Norden og Kina og en bedre interaktion kan bidrage til udvikling og ibrugtagning af miljøvenlige energi- og klimateknologier.

Dagen vil begynde på den finske pavillon med en åbningstale af Karen Ellemann, Miljøminister og Minister for Nordisk Samarbejde samt formand for de fem ministre for nordisk samarbejde. Dagen vil omfatte besøg på alle de fem nordiske pavilloner og byde på en række taler, nordisk mad, drikke og underholdning samt et utal af networking-muligheder.
Et samarbejde mellem Kina og Norden inden for energi- og klimaforskning, -udvikling og -ibrugtagning har et stort potentiale til at løse behovet for komplementære kompetencer og skabe synergieffekter inden for teknologiudvikling. Kina er med stormskridt på vej imod at blive en af hovedaktørerne inden for udviklingen af en lang række miljøvenlige energiteknologier og implementerer disse teknologier i stor skala og i et højt tempo. Norden – Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige – kan i fællesskab tilbyde kompetencer inden for et bredt spektrum af miljøvenlige energiteknologier samt unikke erfaringer med internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde.

Den primære motivation bag dette event er at udveksle komplementære styrker og virkeliggøre et multilateralt samarbejde mellem Kina og Norden. Målsætningen er at skabe kinesisk-nordiske forskningsnetværk, oparbejde viden om vores respektive forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for energi, fremme komplementære energi- og klimaløsninger, bidrage til at etablere et fundament for multilateralt kinesisk-nordisk samarbejde og slutteligt at sikre input til en platform, hvorfra man kan videreudvikle disse målsætninger.

www.nordicenergy.net/china

Starter
25/06 2010
Slutter
25/06 2010
Sted
Verdensudstillingen i Shanghai
Kina

Kontakt

Mary Gestrin
E-mail:
Benjamin Donald Smith