"De nordiske lande bør skabe større klarhed over hvilken position de ønsker i den globale økonomi." Denne opfordring retter forfatteren af årets globaliseringsbarometer og professor ved Harvard Business School, Dr. Christian Ketels, til de nordiske statsministre.

Han mener desuden at landene skal besvare to vigtige spørgsmål: "Hvilke aktiviteter vil de være attraktive hjemlande for, og hvordan skal disse aktiviteter skabe værdi for deres borgere?"

Den ansvarsfulde penge- og finanspolitik, som blev ført under den økonomiske krise, kommer også fremover til at gavne konkurrencekraften i de nordiske økonomier. Men det er sandsynligvis ikke tilstrækkeligt med henblik på at møde de foranderlige udfordringer som globaliseringen medfører, mener Dr. Christian Ketels.

Det pres, som globaliseringen udsætter den globale økonomi for, forandrer nemlig forudsætningerne for værdiskabelse og den måde hvorpå fordele bliver omdannet til økonomiske indtægter. Politikken bør derfor indrettes efter specifikke flaskehalse for værdiskabelse i de nordiske økonomier.

Norden har først og fremmest brug for at få mere ud af innovations- og uddannelsespolitikken. Rapporten viser at svagheder inden for den nordiske uddannelses- og innovationsinfrastruktur betyder at de afsatte ressourcer ikke skaber tilstrækkeligt gode resultater i form af en øget produktivitet i økonomierne.

På trods af en høj præstationsevne inden for innovation og entreprenørskab med mange iværksættere, patenter og sofistikerede virksomheder, udebliver den store økonomiske udveksling på grund af mangler i evnen til at få nye virksomheder til at vokse og opskalere deres virke. Der er behov for at udvikle og implementere nye tiltag, såsom en mere aggressiv brug af en efterspørgselsstyret innovationspolitik.

Og såfremt Norden ønsker at leve af viden i fremtiden, skal den økonomiske nytteværdi af satsningerne på uddannelsesområdet øges, skriver Dr. Ketel. Anbefalingen er at de strukturelle forandringer som er blevet indledt i Norden inden for uddannelsesområdet i løbet af de seneste år fuldføres, evalueres og udvikles.

Årets Globaliseringsbarometer viser ellers at de nordiske lande er kommet særdeles godt igen efter den økonomiske krise, bortset fra Island som er et særligt tilfælde efter kollapset på finansmarkedet. Nordens stærke makroøkonomiske konkurrencekraft har været en hjørnesten i den nordiske fremgang i de seneste årtier. Rapporten fremhæver Nordens stærke institutioner, de veludviklede forhold for efterspørgslen, de sofistikerede virksomheder og den makroøkonomiske politik som forklaringer på denne styrkeposition.

Samtidig understreges det at en fortsat succes i den globale økonomi ikke kun handler om at identificere de rigtige spørgsmål og udforme en egnet politik som svar, men også at man handler på baggrund af denne viden. Dr. Christian Ketel påpeger derfor at et samarbejde på nordisk niveau giver os mulighed for at lære af hinanden og bruge forskellene til at styrke landenes og regionens globale konkurrencekraft.

Mats Holmström
Telefon +45 33 96 02 91
E-mail maho@norden.org