De nordiske regeringers samarbejde indenfor beskæftigelses- og arbejdsmarkedsområdet, samt områderne arbejdsmiljø og arbejdsret ledes af de nordiske arbejds- og beskæftigelsesministre, der udgør Ministerrådet for Arbejdsliv.

Samarbejdet i Ministerrådet for Uddannelse og Forskning fokuserer især på at fremme den nordiske merværdi på følgende hovedområder

• At fremme arbejdsudbuddet i Norden og reducere den strukturelle ledighed
• At mindske udstødelse fra arbejdsmarkedet og fremme livslang læring
• At fremme sundhed og velfærd i arbejdet og derved øge produktiviteten
• At sikre den nordiske arbejdsmarkedsmodel og det nordiske arbejdsmarkeds omstillingsevne

Fokus vil også være på at analysere globaliseringens konsekvenser for fremtidens arbejdsmarked og kvalificere arbejdsstyrken i forhold hertil, samt sikre en aktiv arbejdsmarkedspolitik med henblik på en effektiv matchning af udbud og efterspørgsel af arbejdskraften i Norden.

Samarbejdsfora

Ministerrådet for Arbejdsliv (MR-A) mødes én gang årligt for at drøfte aktuelle overordnede fælles udfordringer og fremme nordiske indsatser inden for arbejdslivsområdet, hvor fælles handling og politik kan supplere landenes egne indsatser.

Embedsmandskomiteen for Arbejdsliv (EK-A) består af ledende repræsentanter fra arbejds- og beskæftigelsesministerierne i de nordiske lande og Færøerne, Grønland og Åland. EK-A mødes to gange årligt, hvor man leder det praktiske samarbejde på arbejdslivsområdet og forbereder ministrenes møder.

EK-A har nedsat tre faste faglige udvalg til at gennemføre samarbejdet på arbejdslivsområdet. Det drejer sig om Arbejdsmarkedsudvalget, Arbejdsmiljøudvalget og Arbejdsretsudvalget.

Disse udvalg har egen sekretær og mødes to gange årligt, hvor man inden for hvert sit fagområde følger op på beslutninger truffet i EK-A, leverer bidrag til EK-A, fordeler projektmidler, gennemfører temadrøftelser mv.

Afdelingen for Uddannelse, Forskning og Arbejdsliv (UFA) i Nordisk Ministerråds sekretariat i København har ansvaret for koordinationen af det nordiske samarbejde på arbejdslivsområdet.

Her forberedes blandt andet. de spørgsmål, som tages op i MR-A og EK-A, og man sikrer, at alle beslutninger truffet i disse fora føres ud i livet.

Nordiske institutioner

På arbejdslivsområdet findes én nordisk institution, som finansieres af Ministerrådet for arbejdsliv:

Nordisk institut for videreuddannelse inden for arbejdsmiljøområdet (NIVA).

Institutionen planlægger og gennemfører kurser, seminarer med videre på højt internationalt niveau inden for arbejdsmiljøområdet.

Mål og visioner

Det nordiske samarbejde på arbejdslivsområdet skal overordnet set bidrage til at sikre et bæredygtigt grundlag for et velfungerende nordisk arbejdsmarked i et konkurrencedygtigt Norden.

Dette er udmøntet i Program for Nordisk Ministerråds samarbejde på arbejdslivsområdet 2009-2012

Prioriterede områder

Hovedfokus vil i perioden 2009-2012 være på at imødegå de udfordringer, som det nordiske arbejdsmarked står over for som følge af globaliseringen, den demografiske udvikling og klimaforandringerne.

Det er en hovedprioritet for samarbejdet på beskæftigelses- og arbejdsmarkedsområdet at fremme arbejdsudbuddet og reducere den strukturelle ledighed. Formålet er at tilvejebringe den efterspurgte arbejdskraft på de nordiske arbejdsmarkeder og inkludere grupper på kanten af arbejdsmarkedet.

Det er en hovedprioritet for samarbejdet på arbejdsmiljøområdet at fremme sundhed og velfærd i arbejdet og dermed også produktiviteten i samfundet. Dette bidrager til at videreudvikle Norden som et attraktivt arbejdsmarked, der kan styrke mulighederne for at inkludere flere personer uden for eller på kanten af arbejdsmarkedet samt tiltrække arbejdskraft udefra.

Det er en hovedprioritet for samarbejdet på arbejdsretsområdet at følge op på og værne om den nordiske arbejdslivsmodels vilkår, udfordringer og tilpasninger m.v. i et stadigt mere globaliseret arbejds- og erhvervsliv. Formålet er at videreudvikle en god balance mellem lønmodtager-beskyttelse og fleksibilitet samt fremme ligestilling og ligebehandling på arbejdsmarkedet blandt andet med henblik på at styrke de nordiske arbejdsmarkeders omstillingsevne.

Et tværgående prioritetsområde vil fortsat være at forebygge og nedbryde grænsehindringer på det nordiske arbejdsmarked med henblik på at fremme den geografiske mobilitet, tiltrækningskraften og tilpasningsevnen på det nordiske arbejdsmarked yderligere. Et andet tværgående område er samarbejdet med Nordens nærområder.