Norges formandskab 2012
Formandskabet i Nordisk Ministerråd roterer i henhold til en særlig ordning som begynder med Danmark og derefter følger Finland, Norge, Sverige og Island.
I løbet af formandskabsåret vil Norge arbejde med en række af de udfordringer som de nordiske velfærdsstater står over for; hvordan vi kan møde udfordringerne ved at se på velfærdsstatens funktionsmåde, og hvordan det offentlige kan løse sine opgaver mere effektivt. Dette omfatter også samarbejdet mellem det offentlige og arbejdsmarkedets parter samt det bredere organisationsliv, herunder den frivillige sektor, med henblik på at fremme vigtige fællesskabsløsninger som accepteres bredt i samfundet.
Norges formandskabsprogram for Nordisk Ministerråd 2012
I sektorprogrammet for kultur fokuseres på betydningen af kultur og deltagelse i udviklingen af samfundet. Kultur- og mediefeltets betydning for sprogfællesskabet i Norden og fremme af Norden som en kreativ og dynamisk kulturregion er også centrale temaer i formandskabsåret.
Sektorprogram for kulturområdet - Velfærdsstaten i et nordisk perspektiv (pdf)
