Om Miljø- og Økonomigruppen
Miljø- og Økonomigruppen er en tværsektoriel gruppe med et mandat som godkendes af både miljøsektoren og finanssektoren ved Nordisk Ministerråd (NMR). Arbejdsgruppens hovedopgave er at behandle relevante miljøøkonomiske spørgsmål af fælles nordisk interesse.
Miljø- og Økonomigruppen er en tværsektoriel gruppe med et mandat (opdrag) som godkendes af både miljøsektoren og finanssektoren ved Nordisk Ministerråd (NMR). Gruppens primære formål er at bidrage til skabelsen af en økonomisk udvikling som bygger på bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre, således at miljøbelastning og økonomisk vækst ikke kobles sammen. Gruppens projekter stræber efter at være forbundet med og bidrage til aktuelle nordiske og internationale, først og fremmest europæiske, processer. For at opnå dette bidrager gruppen til igangværende debatter, udarbejder rapporter og tilstræber at informere om forskellige projektresultater. Resultaterne af projekterne skal være politisk interessante både ud fra et miljømæssigt og et økonomisk perspektiv.
Gruppen har 12 medlemmer. Hvert nordisk land har to repræsentanter i arbejdsgruppen, én fra hver sektor. Gruppen har også én repræsentant fra Færøerne og én fra Åland.
Miljø- og Økonomigruppen afholder to møder om året. På forårsmødet diskuteres igangværende projekter, projektidéer for det kommende år samt aktuelle spørgsmål, herunder spørgsmål relateret til OECD. På efterårsmødet fastlægges blandt andet arbejdsprogrammet og budgettet for det kommende år. Mødeprotokoller og referater findes under menupunktet 'Møder'.
Miljø- og Økonomigruppen har en deltidssekretær. Ét af medlemmerne påtager sig formandskabet for gruppen for to år ad gangen. Budgettet er cirka 2 millioner DKK årligt.
MEG's arbejde og prioriteringer beskrives mere detaljeret i de årlige arbejdsprogrammer. Du kan finde kortfattet information om projekter, projektledere og projekternes budgetter i projektdatabasen.
