De nordiske lande står i dag over for mange udfordringer som har stor betydning for indbyggerne. Dette gælder ikke mindst landenes globale konkurrencekraft samt klima- og energispørgsmål. En fælles nordisk tilgang vil give de enkelte lande en stærkere gennemslagskraft, både på europæisk og globalt niveau. Udgangspunktet for det nordiske samarbejde er at fokusere på områder hvor en fælles nordisk indsats skaber en merværdi for de enkelte nordiske lande og indbyggerne i dem. Resultaterne af samarbejdet kan ses i indbyggernes og virksomhedernes hverdag. Samarbejdet, som er mere end 50 år gammelt, har blandt andet resulteret i et fælles nordisk arbejdsmarked, en pasunion og en række fælles sociale bestemmelser. Desuden har indbyggerne i de nordiske lande længe kunnet bosætte sig, studere og forske overalt i Norden.

Miljø, klima, energi, forskning, uddannelse og innovation, nedbrydning af grænsehindringer og en øget profilering er i dag vigtige ingredienser i det nordiske samarbejde med henblik på at opretholde Nordens ledende stilling i en globaliseret verden.

Færre grænsehindringer

Arbejdet med at fjerne grænsehindringerne i Norden handler om at skabe et mere åbent Norden og skabe en større bevægelighed. Der er for nylig blevet oprettet et nordisk grænsehindringsforum med den målsætning at fjerne grænsehindringerne og forhindre at der opstår nye hindringer som begrænser den frie bevægelighed for mennesker, virksomheder og varer i Norden. Grænsehindringsforummet, som rapporterer direkte til statsministrene skal fokusere på konkrete spørgsmål som for eksempel overførsel af pension mellem landene. Der er åbnet en socialforsikringsportal på internettet med samlet information om de gældende regler i forhold til sygdom, forældreorlov, arbejdsløshed, studier og pension i Norden. Hallo Norden, den nordiske informationstjeneste for folk som flytter i Norden, har hjulpet mange nordboere som har siddet fast i bureaukratiets net.

For at modvirke at der opstår nye grænsehindringer har man formuleret en målsætning om at koordinere lovgivningsarbejdet mellem landene. Det nordiske grænsehindringsarbejde er unikt og går dybere end det tilsvarende EU-samarbejde.

Globaliseringsforum

Fri bevægelighed er vigtig i forhold til den globale konkurrence. Men også andre dele af den nordiske model er værdifulde med henblik på at fremhæve Norden på den globale arena. De nordiske statsministre har indledt et årligt nordisk globaliseringsforum hvor politikere, erhvervsliv, borgerorganisationer, repræsentanter for forskning og medier diskuterer globale udfordringer og nordiske løsninger for at sikre Nordens position som en succesfuld foregangsregion.

Fra miljøsvanen til tiden efter Kyoto

Beskyttelse af miljøet har altid været prioriteret i det nordiske samarbejde. Et godt eksempel er "den grønne svane" som garantimærke for miljøvenlige produkter. Det nordiske samarbejde fortsætter i samme spor med en målsætning om at arbejde for et godt resultat ved klimatopmødet i København 2009 som skal sikre en ny klimaaftale efter 2012. Norden arbejder i fællesskab for at nå EU's klimamål og for at vise hvordan en bæredygtig nordisk model med et reduceret CO2-udslip kan være forenelig med økonomisk vækst. Energieffektivitet og vedvarende energi har sin naturlige plads i denne model. I et globalt perspektiv er Norden ledende inden for energisamarbejde. Norden vil desuden forstærke det politiske perspektiv for at øge forsyningssikkerheden og for at kunne agere bedre på det internationale marked. Et forbedret samarbejde om elektricitet medfører også at landenes energiudbytte bliver mere effektivt hvis der er mangel i et land og overskud i et andet.

Fælles masteruddannelser og topforskning

Inden for forskningsområdet findes institutionen NordForsk som arbejder for samordning af forskning og som er et succesfuldt værktøj for det nordiske forskningssamarbejde.

Topforskningen i '5 Centers of Excellence' forskellige steder i Norden har til formål at stimulere forskningsmiljøer, fremme forskerbevægelighed, uddannelse og udveksling af viden mellem nordiske forskergrupper.

Via programmet tilstræber man at skabe et tværvidenskabeligt samarbejde samtidig med at man skaber en tilpasset specialisering i de nordiske lande. Parkinsons og Alzheimers, slagtilfælde, migræne, epilepsi og kræft er eksempler på sygdomme som udforskes i det nordiske samarbejdsprojekt om molekylær medicin. I et andet projekt forskes der i hvorfor fuldkornsprodukter er så gode for sundheden, især med henblik på forebyggelse og behandling af kræft. Flere centre bruger deres tid på forskning inden for klimaspørgsmål. Nordforsk støtter også nordiske forskeres bevægelighed i Norden samt muligheden for at forske i andre nordiske lande end hjemlandet. Du kan finde eksempler på dette inden for stamcelleforskningen i forskellige kræftformer.

Adgangen til veluddannet og kompetent arbejdskraft forstærkes via nyligt oprettede nordiske masteruddannelser i de nordiske lande. Uddannelserne findes seks steder og omfatter 17 uddannelsesinstitutioner.

Der findes masterprogrammer inden for så forskellige områder som aldersforskning, datateknologi, havmiljø og klimaforandringer. I et af projekterne er nogle af de ledende tekniske universiteter i Norden gået sammen om en Nordic Master inden for energiforskning. På denne måde forenes danskernes viden om vindkraft, svenskernes viden om atomkraft, islændingenes viden om forskellige former for varmekilder samt nordmændenes ekspertise inden for olie og gas i én uddannelse som vil få stor betydning på området.

Via udvekslingsprogrammerne i Nordplus-familien deltager cirka 10.000 nordboere hvert år i uddannelsesprogrammer i andre nordiske lande end hjemlandet. Udvekslingsprogrammet omfatter nu også Estland, Letland og Litauen.

Et tættere samarbejde med Baltikum

Nordisk Ministerråd var tidligt ude med at støtte de baltiske landes selvstændighed i begyndelsen af 1990'erne. Disse tidlige nordiske kontakter havde stor betydning for de baltiske lande.

Dette har medført et rigt samarbejde på mange områder.

En udvidet integration mellem de nordiske og baltiske lande skaber en fælles platform i forhold til handling i EU-sammenhæng. Nordisk Ministerråd har samarbejdskontorer i Estland, Letland og Litauen. Der afholdes jævnligt møder på stats- og udenrigsministerniveau, på fagministerniveau og på embedsmandsniveau. Udvekslingsprogrammer for embedsmænd fra de baltiske lande har hjulpet med opbygningen af bureaukratiske funktioner i landenes administrationer. Samarbejdet udvikles hele tiden og som et eksempel kan baltiske forskere søge forskningsmidler fra NordForsk. Alle tre baltiske lande er i dag fuldgyldige medlemmer af Den Nordiske Investeringsbank (NIB).

Brobygger til Rusland og Hviderusland

Samarbejdet med Nordvestrusland skal medvirke til at skabe vækst og stabilitet i den nordlige del af Europa. Cirka 15 % af Ministerrådets årlige budget går til dette samarbejde. En stor del af samarbejdet handler om udvekslingsvirksomhed hvor russiske politikere, embedsmænd, forretningsfolk og journalister får mulighed for at studere demokrati og institutioner i Norden. Nordisk Ministerråd har samarbejdskontorer flere steder i Nordvestrusland. Men samarbejdet standser ikke ved grænsen til Rusland. Et af de vigtigste demokratiprojekter de senere år handler om støtte til de demokratiske kræfter i Hviderusland. Siden begyndelsen af 2006 har Nordisk Ministerråd støttet eksiluniversitetet European Humanities University (EHU) i Vilnius. Universitetet blev åbnet i Vilnius da regimet lukkede EHU i Minsk under påskud af at der var behov for lokalerne til et andet formål. Den virkelige årsag var at EHU var blevet for vestligt orienteret.

En af dem som har været med fra EHU's begyndelse er 21-årige Anastasiya. Hun studerer europæisk og international jura. Mange af de studerende har ligesom Anastasiya valgt EHU fordi de ikke kunne få de samme muligheder for selvstændige studier i Hviderusland. Nogle er begyndt på EHU fordi de har været politisk aktive i hjemlandet.

Mange af de studerende beretter om chikane på vejen til Vilnius. Med EHU på CV'et er det heller ikke sandsynligt at man har en statslig karriere foran sig i Hviderusland. Muligheden for at tænke frit og lære ting som man ikke kan hjemme er åbenbart det hele værd ifølge Anastasiya og hendes 900 medstuderende i Vilnius.