Berlinmurens fald den 9.november 1989 ændrede fundamentalt det politiske kort også over det nordlige Europa. I 1991 brød Sovjetunionen sammen.

De nordiske lande havde faktisk allerede inden uafhængigheden taget kontakt for at oprette informationskontorer for Nordisk Ministerråd i de tre baltiske lande.

Kontorerne i Tallinn, Riga og Vilnius kom således til at fungere allerede fra sommeren 1991.

I 1992 dannedes Østersøstaternes råd, CBSS, af de 11 lande rundt om Østersøen. I 1993 skabtes Barentsrådet og i 1996 fulgte Arktisk Råd.

Nordisk Ministerråd har fået opbygget et godt samarbejde med disse råd.

I 1994 var der folkeafstemninger i Finland, Norge og Sverige om medlemskab af EU.

Vælgerne i Finland og Sverige valgte at sige ja, mens flertallet af de norske vælgere for anden gang stemte nej.

Sverige og Finland blev sammen med Østrig medlemmer af EU fra 1.januar 1995. I en periode var politikere og embedsmænd i de to lande nok mere fokuseret på EU end på Norden, men efterhånden fik det nordiske samarbejde igen nyt liv.

Det nordiske samarbejde blev stadig mere udadvendt, især i Østersøregionen. De store omvæltninger i 1989-1991 havde fjernet tidligere forsigtighed med at engagere sig udenfor de nordiske lande.

Den store fokus på Østersøregionen har dog til tider taget fokus fra Vestnorden. Men også mod vest har der været kontakter til nabolande som Canada og landene på de britiske øer.

I 1995 blev det besluttet at oprette et Nordisk Informationskontor i Skt. Petersborg. Siden fulgte mindre informationspunkter i Murmansk, Arkhangelsk og Petrozavodsk samt et Nordisk Informationskontor i Kaliningrad fra 2006.

I 1996 flyttede Nordisk Råds sekretariat fra Stockholm til København til samme adresse som Nordisk Ministerråds sekretariat i Store Strandstræde 18, lige ved Kongens Nytorv og Nyhavn.

I sommeren 2000 blev Øresundsbroen åbnet. Broen forbinder Danmark og Sverige, og efter en lidt tøvende start kom der snart fart over udviklingen af Øresundsregionen.

Mange fra Skåne fandt job på den danske side af Sundet, og en del danskere fandt bolig i Malmø. Udviklingen førte til en fornyet indsats for at fjerne grænsehindringer ikke bare her, men i hele Norden.

På EU-topmødet i København i december 2002 blev det vedtaget at optage en række lande i Centraleuropa.

Fra 1.maj 2004 blev Estland, Letland, Litauen og Polen samt med yderligere en række lande i Centraleuropa medlem af EU.

Hele Østersøregionen med undtagelse af de russiske områder omkring Skt. Petersborg og Kaliningrad er nu med i EU.

Nordisk Ministerråd har opbygget kontakter til alle landene i Østersøregionen.

Estland, Letland og Litauen blev også fra 2005 medlemmer af Nordisk Investeringsbank på lige fod med de fem nordiske lande.

De nordiske statsministre vedtog på deres møde i Finland i juni 2007 at intensivere det nordiske samarbejde for at møde globaliseringens udfordringer. Det har ført til et fornyet fokus på Nordisk Ministerråds arbejde.

Fremtiden kan bringe forstærket nordisk samarbejde – måske især i den udvidede form med landene i Østersøregionen.

Det er sandsynligt, at et udvidet EU i høj grad vil være arena for europæisk samarbejde. Men foreløbig har der vist sig et øget rum for regionalt samarbejde omkring Østersøen, netop fordi EU med udvidelsen er blevet så stort.

I juli 2010 flytter Nordisk Ministerråds sekretariat, Nordisk Råds sekretariat og Nordisk Kulturfond sammen ind nye lokaler i centrum af København på adressen Ved Stranden 18, med udsigt til Christiansborg.