Handlinger tilknyttet webside

Om European Humanities University

European Humanities University (EHU) er et universitet i eksil etableret i 2005 i hovedstaden Vilnius i Litauen for og af hviderussere, efter at det af de hviderussiske myndigheder blev tvunget til at lukke i 2004 i Minsk. Adskillige internationale donorer støtter EHU gennem forskellige projekter. I juni 2008 etableredes en Trust Fund, som fremover skal være den primære kanal for al støtte til EHU. Initiativet til fonden kom fra den Europæiske Kommission, og fonden administreres af Nordisk Ministerråd.

EHU er den første og hidtil eneste hviderussiske højere læreanstalt som i overensstemmelse med principperne i Bolognaprocessen har integreret europæiske standarder og metoder i såvel undervisningen som i selve læreprocessen.

Det forhold, at EHU er beliggende i Litauen, gør det muligt for de ca. 2.000 hviderussiske studerende som pt. studerer ved universitetet, at de kan få adgang til viden og udveksling, som de ellers ikke ville have mulighed for at få i deres eget land.

For nærmere oplysninger om universitetets historie, undervisningsprogrammer m.m. henvises til www.ehu.lt.

EHU Trust Fund søger støtte til at sikre universitetets fortsatte overlevelse og udvikling.

Fonden administreres af Nordisk Ministerråd i tæt samarbejde med universitetets ledelse, som i fællesskab planlægger en koordineret og fornyet indsats overfor potentielle donorer – offentlige såvel som private – i og udenfor Europa.

For nærmere oplysninger henvises til www.ehutrustfund.org.

Hvorfor donere til fonden?

Præsidenten i Hviderusland lukkede i 2004 en af oppositionens stærkeste demokratiske stemmer; The European Humanities University (EHU).

Lukningen varslede begyndelsen på en politisk udvikling, hvor det spæde demokrati, som påbegyndtes efter Sovjetunionens opløsning, blev afløst af en stadig stærkere politisk ensretning og knægtelse af menneskerettighederne i Hviderusland.

Efter lukningen flyttede universitetet året efter til Litauen, hvor det inviteret af den litauiske regering siden da har tilbudt undervisning til hviderussiske studerende.

At studere eller undervise ved EHU indebærer en stor personlig risiko; både lærere og studerende er blevet udsat for forhør af de hviderussiske myndigheder, og fremtiden for EHU-tilhængere i Hviderusland er usikker.

Trods dette ønsker tusindvis af hviderussere at studere ved EHU.

Donorer til EHU vil bidrage til udviklingen af en generation af unge hviderussere med en fri akademisk uddannelse af vestlig standard, og dermed bidrage til demokrati og udviklingen af civilsamfundet i hele regionen.

Fondens formål og struktur

De nordiske Samarbejdsministre vedtog i juni 2008 etableringen af en "Trust Fund" for EHU.

Formålet med denne fond er at indsamle, godkende og anvende de midler, som donorer stiller til rådighed for EHU så længe universitetet er beliggende i Litauen, med det formål at EHU på sigt bliver i stand til at overleve ved egen kraft.

Fondens formål og funktionsmåde er beskrevet i detaljer i retningslinjerne for fonden. ("Terms of Reference").

Fonden fungerer i overensstemmelse med følgende principper:

  • Fonden kan finansiere alle typer af udgifter inkl. administrative udgifter, som universitetet måtte have. Finansieringen sker gennem to årlige udbetalinger på baggrund af et af universitetets bestyrelse ("Governing Board") godkendt budget.
  • Donationer kan accepteres fra regeringer, statslige organisationer, NGO'er dvs. ikke-statslige organisationer såsom stiftelser eller fonde, virksomheder og privatpersoner.
  • Fonden vil aktivt søge at rejse kapital i tæt samarbejde med universitetet selv og andre donorer, og vil i den forbindelse udvikle forskellige måder for anerkendelse og synliggørelse af donorer.

Fondens struktur og opbygning omfatter

  • en Donor forsamling ("Assembly of Donors"),
  • en rådgivende komité ("Advisory Committee") samt
  • en fondsbestyrer ("Trust Fund Manager") som har arbejdssted ved Nordisk Ministerråds Sekretariat i København

Nordisk Ministerråd er den juridiske enhed som repræsenterer fonden, og som dermed er ansvarlig for rapportering til donorerne.

Donorer

EHU Trust Fund har samlat in nästan 12 millioner euro från 18 givare sedan 2008. Detaljerad information finns på www.ehutrustfund.org.

Hvordan donerer man?

Som anført ovenfor accepterer fonden donationer fra regeringer, statslige organisationer, ikke-statslige organisationer (stiftelser, fonde og andre NGO’er), virksomheder og privatpersoner.

Donationer til fonden sker gennem en aftale med Nordisk Ministerråd, eller direkt online på www.ehutrustfund.org.

Såfremt man ønsker at donere til fonden eller ønsker yderligere information kontakt venligst:

Mads Meinert, Fondsbestyrer, tel. +45 21717132, mame@norden.org

Marlene Støttrup, Koordinator for fonden, tel. +45 21717157, mast@norden.org

Kontakt

Mads Meinert Jensen
Telefon: +45 21 71 71 32
E-mail: