Tirsdag den 2. juli bliver Nordens dag i Almedalen. Samarbejdsminister Ewa Björling skal mødes med sine nordiske ministerkolleger for at tale om fremtiden for det nordiske samarbejde. Der bliver afholdt en nordisk forsvarsdebat og seminarer om bæredygtig mode, ungt entreprenørskab, ungdomsarbejdsløshed og mænd inden for sundheds- og plejesektoren. En dykker og ministre fra Åland taler om fundet af champagne, og hvordan man skal håndtere skattene fra Østersøen.