MR-SAM godkendte ved et møde den 8. september 2011 et nyt arktisk samarbejdsprogram for perioden 2012–2014. Programmet blev behandlet og godkendt som ministerrådsforslag af Nordisk Råd den 2. november 2011. Programmet har et samlet budget for 2012 på 9,5 millioner DKK.
De primære temaer for programmet er:
Der afholdes efter planen en åben ansøgningsrunde for projektforslag i november 2012 med en ramme på 6 millioner DKK. Det nordiske institut Nordregio administrerer ansøgningsprocessen, og der findes information til projektansøgere på www.nordregio.se/arcticcooperation. Bedømmelsen foretages af NSK på baggrund af anbefalinger fra den nordiske rådgivningskomité for Arktis (NRKA) med repræsentanter fra de nordiske lande, Færøerne og Grønland.
NSK har desuden øremærket 3 millioner DKK fra Arktisprogrammets budget i 2012 til politiske initiativer med forankring i NMR's fagsektorer. Man bør undgå ubelejlige overlapninger med indsatser inden for andre regionale fora og dermed fokusere på nordisk merværdi. I løbet af kort tid vil der blive sendt en formel bestilling til fagministerådene. Projekter, som får støtte inden for de øremærkede politiske initiatver, skal følge programmets temaområder og prioriteringer. Det er desuden ønskværdigt at de harmonerer med en opfølgning på Megatrends-rapporten.