Nordisk Ministerråds støtteprogram for NGO'er i Østersøregionen
Frivilligorganisationer spiller en fremtrædende rolle i Nordisk Ministerråds samarbejde med de baltiske lande og Nordvestrusland inden for en række af Nordisk Ministerråds prioriteringsområder såsom miljø og demokratiudvikling, men også som aktører hvilket sigter på at opbygge netværk og grænseoverskridende samarbejde i Østersøregionen.
De nordiske samarbejdsministre vedtog i efteråret 2008 nye retningslinjer for samarbejdet med Nordvestrusland og de baltiske lande for perioden 2009-2013. Disse retningslinjer slår fast at frivilligorganisationer spiller en central rolle i samarbejdet med Nordvestrusland og de baltiske lande.
Nordisk Ministerråd lancerede oprindeligt dette NGO-program i 2006 for at fremme samarbejdet mellem nordiske, baltiske, polske, hviderussiske og russiske frivilligorganisationer og siden da er mere end 60 projekter med en samlet værdi på mere end 30 millioner DKK blevet finansieret inden for områder som miljø, omsorg for børn og andre udsatte grupper samt demokratiudvikling.
Nordisk Ministerråd administrerer projektet Civil Society Stability for Belarus (CSSB) som støtter det civile samfund i Hviderusland efter præsidentvalget i 2010. Læs mere på: www.cssb.lt.
Tilgængelig i følgende lande:
Rusland, Hviderusland, Danmark, Norge, Estland, Island, Sverige, Grønland, Letland, Litauen, Åland, Finland, Polen, Færøerne
Relateret organisation
