Handlinger tilknyttet webside

Statsministrene

Statsministrene har det øverste ansvar for det nordiske regeringssamarbejde. Der afholdes nordiske statsministermøder et par gange om året. Desuden mødes de nordiske statsministre i løbet af året i andre sammenhænge.

Statsministrene har, i henhold til Helsingforsaftalen som regulerer det nordiske samarbejde, ansvaret for regeringssamarbejdet.

Ud over de ordinære statsministermøder som normalt afholdes i juni og om efteråret i forbindelse med Nordisk Råds årlige møde, sessionen, mødes statsministrene også inden topmøderne i EU. Den islandske og den norske statsminister deltager ved disse nordiske formøder.

De nordiske statsministre mødtes også ved det nordiske Globaliseringsforum hvoraf det første blev afholdt i 2008 ved Riksgränsen i Sverige.

De nordiske statsministre holder som regel også et møde med lederne fra de selvstyrende områder i forbindelse med Nordisk Råds session om efteråret.

Ved Nordisk Råds årlige session redegør formandslandets statsminister for hovedtrækkene i regeringssamarbejdet og det kommende års prioriteringer for dette. Formandskabet varer et år ad gangen og roterer mellem de fem nordiske lande.

Ved statsministermødet i juni 2007 i Punkaharju i Finland blev det nye nordiske globaliseringssamarbejde indledt. Her behandles de udfordringer og muligheder som den globaliserede verden medfører.


Personer

 Navn   Funktion   Nationalitet 
Fredrik Reinfeldt Statsminister Svensk
Helle Thorning-Schmidt Statsminister Dansk
Jens Stoltenberg Statsminister Norsk
Jyrki Katainen Statsminister Finsk
Sigmundur Davíð Gunnlaugsson Statsminister Islandsk

Kontakt

Lene Frees
Telefon: +45 33 96 03 26
E-mail: