Hvert år forsvinder flere hundrede børn fra asylcentrene de nordiske lande. Hvor de bliver af og hvilken skæbne de forsvundne asylbørn lider, kan vi ikke altid fastslå med sikkerhed, men undersøgelser viser at mange bliver ofre for menneskehandel eller andre kriminelle handlinger. Nordisk Råd mener at børns ve og vel altid skal komme i første række, og at FN's Børnekonvention altid skal stå stærkere end den nationale lovgivning i tilfælde af uoverensstemmelser mellem disse.

Antallet af mindreårige asylansøgere som kommer til de nordiske lande uden ledsagere er steget kraftigt i løbet af de seneste år. De unge er individer som har forskellige, ofte psykologisk vanskelige og traumatiserende, baggrunde. I FN's Børnekonvention står der at hensynet til barnets bedste er grundlæggende i forbindelse med alle handlinger som vedrører børn. For Nordisk Råd er det derfor vigtigt at fokusere på det enkelte barns tarv, og det skal vi i de nordiske lande varetage på den bedste måde.

De nordiske lande har forskellige erfaringer når det drejer sig om at hjælpe disse børn og hvordan man kommer frem til de bagvedliggende årsager til fænomenet, herunder menneskehandel. Der er behov for et nordisk samarbejde og nye løsninger for at garantere asylbørnenes rettigheder. Derfor bad parlamentarikerne i Nordisk Råd under sessionen i Helsingfors i oktober 2008 de nordiske regeringer om blandt andet at følge Norges "best practice" og dermed ikke udvise nogen uledsagede børn, medmindre børnene kan modtages sikkert af familiemedlemmer eller et andet netværk som både har viljen og evnerne til at tage i mod dem.

De nordiske regeringers svar på vores rekommandation, som også indeholdt en lang række tiltag med henblik på at sikre asylbørnenes rettigheder på alle måder, vidner om at de nordiske lande tager problemstillingerne omkring asylbørn i Norden meget alvorligt. Alligevel ser vi i Nordisk Råd et behov for at understrege nogle konkrete forslag som vi mener regeringerne fortsat skal tage ansvar for at følge op på.

Mange asylansøgere i de nordiske lande opholder sig i asylcentrene i flere år. Samtlige nordiske lande oplyser at der bliver taget forskellige humanitære hensyn i asylbehandlingen, men at sagerne for det meste behandles i den rækkefølge de modtages. Børnenes tid er dyrebar. Og fordi konsekvenserne ved en lang ventetid er så store for børnene, er vi i Nordisk Råd ikke tilfredse med denne praksis. Hvis vi skal tage Børnekonventionen til efterretning, mener vi at børnefamilier skal have lov til at komme forrest i køen når deres ansøgninger skal behandles. Det vil være til børnenes bedste.

Flere humanitære organisationer har påpeget at asylbørnene skal sikres en professionel opfølgning. Mange børn som søger asyl kommer fra krigsområder og mange har oplevet alvorlige traumer, og så er det ikke tilstrækkeligt at opfølgningen varetages af frivillige støttefamilier hvilket er praksis i de enkelte nordiske lande. Vi mener at det vil være til børnenes bedste at opfølgningen varetages af kvalificerede fagpersoner, som for eksempel psykologer, således at de kan få den nødvendige hjælp tidligt i asylforløbet.

Det er også vigtigt at selve omsorgen for asylbørnene varetages af Børns Vilkår eller humanitære organisationer og ikke af den myndighed som behandler børnenes ansøgning om asyl. Juridisk sagsbehandling og omsorg skal principielt holdes adskilt hvilket ikke er tilfældet i alle de nordiske lande i dag. Grunden til at dette er vigtigt er at den som varetager omsorgen for barnet skal fokusere på at give barnet den bedst mulige omsorg uafhængigt af om barnet for eksempel er legal eller illegal asylansøger og uafhængigt af sagsbehandlingen i øvrigt. Hvis omsorgspersonerne har indsigt i asylpapirerne, kan man ikke garantere at omsorgen ikke bliver påvirket af oplysningerne om den juridiske sagsbehandling.

En gruppe som ikke anses for at være børn længere, men som ofte glemmes på trods af at den har brug for ekstra opfølgning, er aldersgruppen fra 18 til 25 år. Unge har brug for en anden opfølgning end børn, men det er vigtigt at de nordiske regeringer ikke glemmer behovene i denne aldersgruppe som let ender uden uddannelse og job. At sikre at unge mellem 18 og 25 år får adgang til uddannelse og job er med til at sikre disse mennesker en bedre fremtid.

Der må ikke herske nogen tvivl om at FN's Børnekonvention gælder for alle børn uanset hvor de kommer fra, og det er statens ansvar at sørge for at børn ikke bliver diskrimineret. Derfor hviler der et stort ansvar på myndighederne i Norden med henblik på at sikre at også asylbørnenes rettigheder holdes i hævd.

Artiklen har været på tryk i:

Information (15. mars 2010)

Turun Sanomat (21. mars)

Vårt Land (6. mai 2010)