Nordens naboer mod vest
Vestnordisk Råd, der består af Island, Færøerne og Grønland, er egentlig et samarbejde indenfor Norden, men da Rådet samtidig betoner kontakter med Nordens naboer mod vest og i det arktiske område, er samarbejdet med Vestnordisk Råd forbundet med Nordisk Råds udadvendte aktiviteter. Canada og USA er med i det arktiske samarbejde, og de vestnordiske lande har også arbejdet for styrket kontakt med blandt andre Irland og Skotland.
Nordisk Råd samarbejder med Vestnordisk Råd om centrale spørgsmål for Vestnorden. På Nordisk Råds session har Vestnordisk Råd præsident taleret og deltager normalt aktivt i debatten om temaer som berører Vestnorden.
