Nordisk Råd og det øvrige Europa
Med en geografisk placering i Nordeuropa er det naturligt, at Nordisk Råd især er engageret i forhold til parlamentariske forsamlinger i denne region. Men der er også kontakter til andre dele af Europa. Det er nyttigt at have netværk i forhold til parlamentariske forsamlinger, og i forhold til EU vil Nordisk Råd manifestere sig overfor EU på spørgsmål af fællesnordisk interesse som f.eks. om EU’s Østersøstrategi. Nordisk Råds Præsidium har udpeget en rapportør med særligt ansvar for at følge op på ønsket om at markere fællesnordiske synspunkter ikke mindst overfor nordiske medlemmer af Europaparlamentet.
Gennem samarbejdet indenfor rammen for den parlamentariske Østersøkonference (BSPC) har Nordisk
Råd haft kontakter med blandt andet the Parliamentary Assembly of the Black Sea Economic Cooperation (PABSEC) og the Adriatic-Ionian Initiative (AII). Der er interesse på Balkan om at lære af Nordens positive erfaringer med regionalt samarbejde.
