Handlinger tilknyttet webside

Nordisk Råd og Hviderusland

De nordiske lande arbejder sammen med de baltiske lande aktivt for at fremme en demokratisk udvikling i Hviderusland. Nordisk Råd har sammen med søsterorganisationen Baltisk Forsamling været med til at skabe en platform for debat med hviderussiske politikere både fra Parlamentet og fra oppositionspartier, der ikke for tiden er repræsenteret i Parlamentet.

Hviderusland har fælles grænser med Letland og Litauen samt Nordvestrusland og det er naturligt for de nordiske lande i fællesskab og sammen med naboerne i de baltiske lande at arbejde for at fremme fælles værdier som demokrati, god forvaltningsskik, ligestilling, ytringsfrihed og tolerance.

For at skabe en platform for debat i Hviderusland har de nordiske lande arrangeret møder mellem landets parlament og opposition. Også nordiske parlamentarikere har deltaget på møderne. De første tre møder blev afholdt i Vilnius i Litauen, mens det fjerde blev afholdt i Minsk i 2010. Dette har været et unikt forum, hvor politikere har kunnet diskutere aktuelle spørgsmål som energi, klimaændringer, demokrati og menneskerettigheder. Samtidig har møderne givet den hviderussiske opposition en mulighed for at komme til orde og diskutere med politikere fra Parlamentet. Efter arrestationer af blandt andet kandidater til præsidentvalget i Hviderusland i december 2010 er kontakterne til det officielle Hviderusland dog aktuelt nedfrosset.

 


 

Kontakt

Torkil Sørensen
Telefon: +45 33 96 04 46
E-mail: