Minna Lindeberg og Linda Bondestam (ill.): Allan och Udo, 2012
I Minna Lindebergs og Linda Bondestams Allan och Udo (2011) blomstrer Bondestams visuelle udtryk. Her fører hun sin personlige billedstil i retning af et mere afdæmpet udtryk, som er inspireret af russisk plakatkunst. Hendes collagemetode er både suggestiv og sensuel med absurde indslag. Bondestam opbygger sine billeder som et puslespil. Billederne komponeres af fragmenter, papirstykker samt en række forskellige materialer i kombination med tusch og blæk. Bondestams helstøbte billedsprog med referencer til 60'ernes og 70'ernes billedlige udtryk er fascinerende. Her boltrer hun sig på legende vis i bylandskabets indskrevne tekster. En af de idéer, der former byen består af orangebrune konstruktioner, sammensat af udklip og fragmenter fra blandt andet kogebøger. Dette træk understreger, at fortællingen bevæger sig i et indre drømmelandskab. Den visuelle fortælling er stringent, smuk, sjov og fantasifuld. Motivet, som er at skildre samkønnet samvær uden at det bliver skåret ud i pap, er kærkomment. Her løftes de homoseksuelle mænds fællesskab og kærlighed op til en almengyldig relationsproblematik, som også omfatter livslede og jalousi. Bogen udtrykker pessimistens og optimistens væsensforskellige livsholdninger. Allan och Udo er en billedbog, som alle aldersgrupper kan få noget ud af. Konflikten i bogen er et trekantsdrama, hvor den forførende Sirap al Saffran bryder ind i de godmodige, gamle mænds samliv.
I Minna Lindebergs rimede tekst mødes den bistre soldat Udo Bismarck og den romantisk anlagte lampesælger Allan Lindström. Lindeberg er ikke indsmigrende, men lader mændenes replikker bære præg af forældede udtryk. De rimede passager brydes af urimede passager, som skaber temposkift i fortællingen. Det rimede format bruges lettere ironisk og tillader poetiske udsvævelser i dialogen mellem de ældre mænd, hvilket bidrager til bogens suggestive og absurde grundtone. Trekantsdramaet ender med, at parrets trofaste kærlighed vækkes til live igen og bekræftes. At skrive en bog som denne åbner op for en underfundig og undergravende skildring af køn, hvor både billedernes og tekstens frimodige attitude giver grobund for læseoplevelser for en bred læserskare. Bondestam og Lindeberg har skrevet en modig billedbog med en poetisk billedfortælling og en vilje til at udvide billedbogens traditionelle motivkredse. Sveriges Radio har også lavet en musical om Allan og Udo (Sveriges Radios P4, den 24.-25.12 2012).
Linda Bondestam (f. 1977) er bosat i Helsinki og arbejder som illustrator. Hun er uddannet fra Kingston University, London. Bondestram har deltaget i en række udstillinger i blandt andet London, Venedig, Tetuan (Marokko), Helsinki og Kemi. Hendes billedbøger er oversat til flere forskellige sprog, herunder russisk, italiensk og dansk. Bondestam blev nomineret til Finlandia Junior 2003 og modtog Svenska litteratursällskapets pris 2003 og 2008. Hun modtog desuden Kommittén för Finlands bokkonsts pris for årets smukkeste bog 2003, og hun optræder på IBBY Honour list 2006 og blev nomineret til ALMA-prisen i 2010.
Bröderna Pixon & TV:ns hemtrevliga sken (tekst, Malin Kivelä) 2013
Businnan blir kär (tekst Annika Sandelin) 2011
Allan och Udo (tekst Minna Lindeberg) 2011
Diktatorn (tekst Ulf Stark) 2010
Gnatto Pakpak (ord Stella Parland) 2010
Lo. Fridlyst. (tekst Minna Lindeberg) 2009
Businnan (tekst Annika Sandelin) 2009
Vem är rädd för … Berättelser om vargen (antologi) 2008
Min bror Lev (tekst Mikaela Sundström) 2007
I en grop i Kalahari (tekst Minna Lindeberg) 2007
Milja och grannarna (tekst Annika Sandelin) 2006
Delirium - Romanen om en hund (tekst Stella Parland) 2004
Den förträfflige herr Glad (tekst Malin Kivelä) 2004
Linnea och änglarna (tekst Mikaela Sundström) 2003
Katastrofer och strofer om slummer och stoj (tekst Stella Parland) 2003
Minna Lindeberg (f. 1968 ) er forfatter og bosat i Sjundeå. Hun har skrevet flere billedbøger.
Billedbøger illustreret af Linda Bondestam
Allan och Udo 2011
Lo. Fridlyst. 2009
I en grop i Kalahari 2007
Pappa född Lejon, Schildts 2006
Panterns språng, Schildts 1991