Jesper Wung-Sung & Rasmus Meisler (ill.)

Lynkineser
Jesper Wung-Sung & Rasmus Meisler (ill.): Lynkineser. Erindringer, Dansklærerforeningen, 2017

Titlen på bogen referer til, at en journalist ved forfatterens debut i 1998 betegnede Jesper Wung-Sung som en lynkineser; altså et enkelt spruttende knald, og så er det ovre. På trods af dette har forfatteren Jesper Wung-Sung skrevet et væld af bøger i forskellige genrer, er en af Danmarks mest læste forfattere og har modtaget mange priser – senest Boghandlernes Gyldne Laurbær 2018 for voksenromanen En anden gren.

Lynkineser giver også associationer til det fyrværkeri, som frække knægte satte i hans oldefars hårpisk, når han gik på gaden i København. Han havde som kineser været udstillet i Tivoli, men havde der mødt sin kærlighed, Ingeborg, som mistede sit danske statsborgerskab, da hun giftede sig med en kineser.

Denne utrolige historie er starten på Wung-Sungs erindringer, hvis karakter man får en fin fornemmelse for blot ved at slå bogen op og se på illustrationerne: Fotos fra Jesper Wung-Sungs album bliver manipuleret, beriget og beskåret, så de iøjespringende på en gang drager læseren ind i bogen og markerer distancen til det private.  

Fortællingen bliver aldrig selvudleverende, men læserudfordrende omkring essentielle spørgsmål, der dels opstår gennem forfatterens møde med tilværelsen og dels med referencer til fx Franz Kafka, H.C. Andersen, Johann Wolfgang Goethe, Pete Seeger og heltehistorierne fra Alamo. Hvordan finder man balancen imellem at være et frit individ og en del af et fællesskab?

Dette tema udspilles virtuost i en række korte kapitler, hvor forfatteren får os til at føle gyset, når man som barn bliver sat på en gul skolebus i Houston, Texas, uden at kunne et ord amerikansk. Han får os til at mærke savnet, når han ser morforældrenes husmandssted være forvandlet til feriebolig for nogle, der har fældet det gamle pæretræ; husker du smagen af pærer? Han får os til at høre fortid, når han lader drenge give trælår og synge mobbesange. Og han får vores hjerter til at slå lidt hurtigere, når han i gymnasiet udtaler sin elskedes navn: Christina Bausager Jensen.

For danske læsere fører bogen et spor ind i et stort, varieret og kendt forfatterskab. For alle læsere giver bogen mulighed for at få andel i forunderlige, poetiske og nervepirrende møder med i en tilværelse, der på en gang ligner og er helt forskellig fra andres. Eneren og det fælles mødes i læsningen.

I værket improviserer illustratoren over dagbogs- og scrapbogsgenrerne og giver dermed et fornemt medspil til forfatterens konsekvente leg med biografien som genre: Hvad er fakta, og hvad er fiktion? Den intenderede unge læser glemmes ikke på noget tidspunkt, men udfordres i sin forståelse. 

Som det gerne skulle fremgå, så er titlen aldeles misvisende. Her er ikke tale om en lynkineser, men om et festfyrværkeri!