Torun Lian

Alice Andersen, 8 år, er ikke som de andre i sin familie. Hun er genert, hun taler lavmælt og tænker meget. Små udfordringer i hverdagen har det med at udarte sig til katastrofer. Men dette ståsted giver hende også et særligt syn på verden. For eksempel da hun en sommerdag på vej til købmanden oplever, at selveste fremtiden åbner sig foran hende, lige så endeløs og stor og åben som en blomstereng. Desuden har hun modet til at gøre, hvad andre ikke tør. Som at gå alene i skoven. Og at have det fint med at kunne lide at gå i gummistøvler, selvom solen skinner, og det er varmt.

Alice observerer og reflekterer både over det, som hun sanser, og over sine egne reaktioner i et sprog, som kan være smukt og filosofisk, men som ofte også har en brod af humor og selvironi. Men en dag føler hun pludselig et sug i maven, som hun ikke helt kan forklare. Det har noget at gøre med en stor dreng, der hedder Thomas. Thomas går også med gummistøvler, når det er varmt. Han gør hende endnu mere genert, end hun er i forvejen, men det lader ikke til at gøre ham noget. Og pludselig sidder hun og dingler med benene ud over en bro og kan tale om alt.

Bogen giver et sjældent nuanceret portræt af en indadvendt pige. Det er også en anderledes bog om uventet forelskelse i en tidlig alder, hvor man ellers synes, at det der med kærlighed er frygteligt pinligt at tænke på. På sin egen unikke måde giver forfatteren Alice et sprog til at udtrykke glæde og frygt på én og samme tid – glæde over alt det, der findes, og frygten for, at det kan gå i stykker. At man kan føle sig hel og samtidig tom. Og at alt det, man ikke ved om fremtiden, kan være forfærdeligt at tænke på, og så er det allerbedste måske alligevel, at man ikke ved det. Det bedste ved fremtiden er, at den er åben.

Dette er den fjerde bog om Alice Andersen. Alice og alt du ikke vet og godt er det (på dansk ”Alt det, du ikke ved, og heldigvis for det”) både opsummerer og udbygger den historie, som de tidligere bøger har fortalt. I den seneste bog fremstår Alice stærkere og mere selvbevidst end i de tidligere bøger. Når hun vover sig uden for sin bekvemmelighedszone, oplever hun, at hun kan blive set og forstået.

Bogen er illustreret af Øyvind Torseter, som med træfsikker streg viser os de forskellige sider af Alice – pigen, som skjuler sig bag en hat og føler sig tryg i gummistøvler, og er genert, spørgende og søgende.

Torun Lian (født i 1956) er forfatter, dramatiker og filminstruktør og har modtaget en lang række norske og internationale priser for sine værker. Hun erobrede mange unge læsere med bøgerne Frida (1990), Frida – med hjertet i hånden (1991) og Bare skyer beveger stjernene (1994). I børne- og ungdomsbogen Adam den tredje i fjerde (2005) gav hun igen prøver på sin evne til at sætte sig ind i børns tanker og følelser. Med bøgerne om Alice Andersen skriver Lian for første gang til yngre læsere. Den første bog, Alice Andersen, udkom i 2014 og blev efterfulgt af Reserveprinsesse Andersen (2015), som hun modtog Brageprisen for. For bogen Alice svømmer ikke (2016) fik hun det norske kulturministeriums litteraturpris. Øyvind Torseter modtog illustrationsprisen for sine illustrationer til bogen.