Andri Snær Magnason

Andri Snær Magnason
Photographer
Christopher Lund
Andri Snær Magnason: Tímakistan. Mál og menning 2013

Tímakistan (Tidskisten) handler om en på én gang velkendt og fremmed fremtid, hvor menneskeheden venter på bedre tider i sorte kasser, der er af en sådan beskaffenhed, at så længe folk opholder sig i dem, står tiden stille. Men verdens tilstand forværres voldsomt imens, lige indtil nogle børn drager af sted og af en gammel kone får fortalt et eventyr om en konge, der ville sejre over tiden og anskaffede sig den første tidskiste for at beskytte sin datter mod tiden.  Alting slår fuldstændig fejl for denne konge, ligesom når menneskene i historiens samtid beslutter at gemme sig en sort kasse og vente på, at andre redder verden.

Tímakistan flettes nutid, fremtid og fortid sammen til en uforglemmelig eventyrverden, som alle kan genkende, men som ingen har boet i. Det er i denne fortryllede sammenfletning af kendsgerninger, sandheder, hekseri og undren, at Andri Snær Magnason stiller pågående spørgsmål om det vestlige nutidssamfunds livsformer og værdier og om det enkelte individs ansvar for verdens tilstand. I romanen bliver der taget livtag med tidsbegrebet og vendt op og ned på gamle eventyrmotiver med lidenskabelig idérigdom. Andri Snær Magnason er en af de senere års mest indflydelsesrige islandske forfattere, en skarp samfundskritiker, der fletter et klart budskab sammen med sin humor. Han har ofte i sine værker læst politikere og store finansforetagender teksten, og Tímakistan er ingen undtagelse i den henseende.