Bárður Oskarsson

Billedbogen Flata kaninin (Den flade kanin) af billedkunstner og børnebogsforfatter Bárður Oskarsson (f.1972) behandler etik og ansvar på en følsom og påtrængende måde. Bogens motiv er beslægtet med Antigone og Iliaden og udfordringen er at tage vare på en nærtståendes døde legeme til trods for, at der er stor fare forbundet hermed.  

Oskarsson’s bøger har dyr som personer. De har vigtige menneskelige træk, de taler og de firbenede går på bagbenene, men på den anden side er de ikke påklædt. De lever ofte i menneskeskabte omgivelser, for eksempel en by, men der er ingen mennesker til stede undtagen indirekte som årsagen til hændelser med dramatiske konsekvenser.

I Flata kaninin er det menneskelig handling som går forud for og betinger plottet: en hund og en rotte mødes på et fortov i byen og ser en kanin ligge helt flad på kørebanen. Man må gå ud fra, at den er blevet overkørt af en bil selvom der ikke siges noget om det. Hunden og rotten synes det er synd for kaninen at den er blevet så flad og spekulerer over, hvad de skal foretage sig; muligheden at henvende sig hos kaninens mennesker forkastes, da sandsynligheden taler for, at de selv vil komme under anklage som budbringere. Men hunden får en idé. Forsigtigt så at den ikke skal gå i stykker bringer de kaninen hjem til hunden. Hele natten høres der hammerslag fra hundens hus, og om morgenen er de færdige med at snedkerere en drage. De fastgør kaninen til de korslagde træstykker på dragens underside, og efter mange forsøg lykkes det dem at få dragen med kaninen op at flyve. Til sidst tænker hunden og rotten på, hvordan det mon det er for kaninen der oppe i det høje.

Hunden og rotten reagerer stoisk empatisk på kaninen skæbne, befrier den fra  ydmygende udsathed og genopretter dens værdighed. Hunden med  tynde lemmer, vældigt hoved og våd snude er den tænksomme og følende hovedperson, mens rotten er dens lille allierede.

Stilen er minimalististisk både i tekst og billede som supplerer hinanden og tilsammen sikrer historiens kompleksitet. For eksempel nævnes ingen bil, men på opslaget side 13-14 er der en lille grå bil til venstre, hvor vi til højre har et helsidebillede af den flade kanin som hunden og rotten betragter fra fortovet. Modsvarende er der på opslaget side 30-31 en rød bil til venstre – et faresignal? - mens højre side viser hunden som flyver dragen med rotten som tilskuer. Oskarsson anvender vandfarver, og de overvejende gennemsigtige, meget lyse nuancer i Flata kaninin har en opblødende effekt på de usentimentale, nøgne illustrationer.

I litteraturen repræsenterer dyrefigurer mennesker, og små dyr identificeres med børn. Læst sådan er Flata kaninin en stærk fortælling om vor tids såkaldte kompetente børn, en betegnelse med henvisning til børn der har opnået kompetencer som ellers har været forbeholdt voksne. Men den er også et af de bedre eksempler på en børnebog for alle alderstrin.