Elin á Rógvi og Marjun Reginsdóttir (ill.)

Elin á Rógvi
Elin á Rógvi og Marjun Reginsdóttir (ill.): Og mamma! Roman, Bókadeildin, 2014.

Og mamma! (“Åh, min kære mor!”) er en roman i syv kapitler for tilhørere og læsere fra ca. 3 år og opefter. Forfatteren Elin á Rógvi, f. 1976, har produceret for færøsk børneradio og udgav i 2007 en børnekrimi. “Åh, min kære mor!”, som går fra nytårsaften til 2. januar, følger bedstefaren, omgivet af bedstemoren og de overnattende børnebørn, Viggo på 4 år og den lidt ældre Pauli.

En usynlig ven ses i mange børnbøger, et motiv, som her er repræsenteret ved en hane iført røde smækbukser, som pludselig træder ind i bedstefarens veldefinerede liv, første gang tidlig nytårsaften som en rød plet på græsplænen, da bedstefaren kigger ud ad vinduet. Da ingen anden i familien ser samme syn, forsøger bedstefaren at glemme det. Men hanen trænger sig på. Nytårsmorgen er den kommet ind i huset og før bedstefaren ved et ord af det står den på bordet, drikker af hans kaffe og pikker i hans smørrebrød, mens den præsenterer sig og fortæller at den lige er flyttet hjemmefra. Fluks bygger den sig et hus midt på græsplænen, og senere galer den, så bedstefaren  skynder sig ud for at få den til at tie stille før den vækker bedstemoren. I deres efterfølgende  passiar fortæller hanen, at det er dens kykkelikydag, hvilket betyder at den for første gang har fundet sit kykkeliky og derfor skal besøge sin mor. Det ender med at bedstefaren babysitter de æg som hanen ellers har lovet sin søster at passe på. Æggene kommer med indendørs og overvåges om natten. Da bedstemoren næste dag er i gang med at koge æg  bliver bedstefaren ude af sig selv indtil han ser at æggene i gryden har røde tal på. Han putter nu hanens æg i lommen og går udenfor, et æg slår hul i lommen, den første unge kommer ud og snart er alle ungerne ude.

Vi hører både om bedstefarens oplevelser, hvordan han beretter om dem til de andre og hvordan de andre reagerer. For.eks. spørger bedstemoren, hvad det er bedstefaren har sat på græsplænen – et hønsehus måske? – og da han svarer med hanens ord, at det er et hanehus, “...en singlehytte, et ungkarleslot, en pebersvendehybel”, ja, så vil bedstemoren gerne have, at han holder op med at vrøvle. Pauli synes at bedstefaren lyder som lillebroren. Naboen, lægen Hilmar, tror, det er ringetonen i bedstefarens mobil, når  kyllingen pipper i bedstefarens lomme, for hvad skulle det ellers være? Viggo kritiserer ikke bedstefarens fortælling, men vil dog meget hellere fortælle om sine egne fantastiske oplevelser og  tanker end høre på bedstefaren. Således taler de enkelte personer fra hver sit verdenshjørne. Mod slutningen synes de forskellige virkelighedsopfattelser dog at gå op i en højere enhed, for nu ser bedstemoren den store smukke hane og giver tilladelse til, at den kan blive boende. Da har hanen i forvejen lovet bedstefaren at være nøgen, m.a.o. ikkehave smækbukser på, og ikke sige andet end gok når bedstemoren er der. Men hanen, som tvangsmæssigt afslutter alle sine sætninger med ordene “åh, min kære mor”, er snakkesalig: den taler, selvom bedstemoren er der. Den ligeledes snakkesalige Viggo, som også har unoder i sin måde at tale på og siger “og ved du hvad?”  i hver sætning, afslører for bedstemoren, at hanen kan tale, men at bedstefaren har bedt den om kun at sige gok, mens hun er der.  - Den flerstemmige tale, hvor alle giver deres besyv med men ingen overdøver hinanden, kan således fortsætte i bedste velgående. Herved får vi meget mere at le ad og tænke over, end hvis kun én røst bestemte det hele.