Bent Haller og Lea Letén (ill.)
Magnolia af Skagerrak er en højtlæsningsbog der formår at tilføre denne særlige genre en sjælden dynamik.
Hovedpersonen, pigen Magnolia, holder sommerferie hos bedsteforældrene med sin storebror og to lidt ældre kusiner. Dagene glider i et, sådan som feriedage skal gøre, når det vigtigste er samvær, oplevelser i naturen og afslapning.
Børnene går på opdagelse i klitterne og skal bare passe på hugorme og flåter. De fisker fra stranden ved det hav, som det er for farligt at bade i. Og de har et fast holdepunkt i bedsteforældrene.
Forfatteren skildrer med stor indlevelse, hvordan børn oplever og sanser omgivelserne, og hvordan de i deres leg danner hierarkier. Desuden udfolder han en verden, der er indbegrebet af sommerferie, men med antydninger af farer og sygdom lige under overfladen. I den dobbelthed har mormoren og morfaren hver deres rolle i forhold til børnene, idet hun er tilknytningen til dagligdagen med dens faste rammer, mens han fantaserer, leger og drømmer. Når mormor synes, at han bliver for meget, går han ud i sit udhus og snitter figurer. (Han er fra Småland, så hvem ved?)
Bogens første og sidste tredjedel fortæller om livet i sommerferien, mens den midterste tredjedel er en magisk fortælling, som giver stemme til en særlig lille ”klumphval”, som bringer ferieidyllen, farerne og familiehistorien i spil med hinanden.
Bogens illustrationer spiller i overordentlig vellykket grad sammen med historiens mange lag: et enkelt billede viser børnehierarkiet i al dets vælde, en vignet fanger fuglens flugt i vinden, nogle mættede dobbeltopslag giver læseren adgang til dobbelthederne under (hav)overfladen, og den centrale figur, den lille ”klumphval”, er skabt så troværdigt som overgangen mellem virkelighed og fantasi.
Bogens illustrator fremkalder i øvrigt med sine hav- og hvalbilleder mindelser om nogle af de stærkeste værker fra Bent Haller meget omfattende forfatterskab: den fabelagtige Kaskelotternes sang og mytiske fortælling om vandpigen Silke.
Det helt særlige ved Magnolia fra Skagerrak er, at såvel ord som billeder er bevidste om de særlige krav, der kan stilles til en højtlæsningsbog: Oplæseren kommer selvfølgelig med sin ord- og billedfortælling, men der skal være knaster, som gør det oplagt, at den nysgerrige tilhører ikke blot slår ørerne ud og øjnene op, men også bliver ægget til at spørge af nysgerrighed. Detaljer i billederne har denne effekt, og især morfarens drilske og finurlige ordvalg kalder på afbrydelser og spørgsmål. Og så krydrer det selvfølgelig på dette aspekt, at den smålandske filur trods 40 år i Danmark stadig har et markant, svensk islæt, når han fantaserer for ”liten Maggenolia”.
Der udkommer en del højtlæsningsbøger, men langt fra alle har sans for det intense samvær mellem voksen og barn, som oplæsningen skal være. Denne bog er altså en af de sjældne!