Ragnhildur Hólmgeirsdóttir

Koparborgin (”Kobberbyen”) er en ungdomsbog, hvis handling udspiller sig på en ubestemmelig tid i en uidentificerbar by i Europa, som trues af en dødelig epidemi. Byens indbyggere afbrænder det inficerede fattigkvarter i byens udkant, men enkelt dreng, Pietro, overlever.  Han vender tilbage til byen, fordi han ikke har noget andet valg.

Byen har før i tiden været smuk og rig og var engang en stormagt, hvor statelige fragtskibe ankom og afgik, og hvor handel og forretningsliv blomstrede. Nu er byen blevet degenereret, og man kan i en vis forstand sige, at den allerede er inficeret.  Forældreløse børn har underlagt sig en forladt børsbygning, hvor de har holdt til gennem tre århundreder. Dér søger hovedpersonen Pietro hen, da han kommer til byen, men sin fortid tier han om. Lidt efter lidt føres mystikken ind i historien, for byen er gennemsyret af magi, sort såvel som hvid, og børnenes forhærdede og i mange henseender ubarmhjertige fællesskab bliver tvunget til at træffe vanskelige beslutninger.

Koparborgin er en umådelig velskreven bog, tæt og begivenhedsrig, og meget spændende. Hovedpersonerne tegnes med tydelige træk. Børnene i historien har en utrolig evne til at overleve, men dette har også krævet sine omkostninger. Ikke desto mindre knyttes de med faste bånd til hinanden. Koparborgin er tillige en historie om grådighed og korruption, som breder sig til hele det politiske system og berører alle familier, så børnene ser ingen anden udvej end at afskrive byen og begynde forfra et nyt sted.

Ragnhildur Hólmgeirsdóttir (f. 1988) er nyuddannet fra Islands Universitet med historie som fag og middelalderen som særligt interesseområde.