Annette Herzog, Katrine Clante (ill.) og Rasmus Bregnhøi (ill.)

Den usikkerhed, den forventning og den forundring, som hører med til at blive 14 år, formår denne grafiske roman at skildre intenst og troværdigt – i en tone der spænder fra nedtrykthed til humor, fra ensomme tanker til kloge dialoger og fra famlen til handling.

Faktisk består bogen af to bøger: Hjertestorm og Stormhjerte, som beretter om henholdsvis Violas og Storms forelskelse i hinanden og dermed også om deres kvaler i den forbindelse, usikre som de står over for den spirende kærligheds kaos.

Katrine Clante og Rasmus Bregnhøi har illustreret hver sin historie. Deres billeder har meget til fælles, men markerer også en forskel på de to unges ageren i situationen, idet både streg og farvevalg antyder (køns)forskelle. Katrine Clante er en kende rundere og mere poetisk i sin skildring af Viola, end Rasmus Bregnhøi er i skildringen af Storm. 

Annette Herzog opbygning af de to historier, som mødes midt i bogen, er usædvanligt vellykket, fordi hun – ved en troværdig sprogtone, ved uortodokse genrebrud, ved brug af litterære og filosofiske kilder, ved inddragelse af oplysende materiale og ikke mindst ved ord fra et par livskloge voksne – formår at skabe den orden i kaos, som følger både den famlen og leden efter tegn, som er karakteristisk den forelskede 14 årige, og den indsigt i unges kropslige og følelsesmæssige udviklinger, som modner dem til at blive voksne.

Denne bog er et bidrag til, at denne modningsproces kan ske på en måde, der giver den unge læser en styrke – ikke mindst hvis man også læser afsnittet om det andet køn.

Og denne bog kan være et bidrag til, at de voksne, som omgiver de unge, kan blive klogere på de unge og på, hvordan man giver råd, der har styrke.

Storm og hans far lapper cykler, og faren giver dette råd: ”Prøv at være modig. Det allermodigste er at turde være sig selv og være ligeglad med, hvad andre tænker.”

Viola indleder en samtale med sin mormor: ”Storm har kysset en anden pige. En af de smukke, som kan score alle drengene. Sådan en bliver jeg aldrig.” Og mormoren svarer: ”Hvad vil du med ALLE drengene?”

De unge og vi voksne bliver livs- og kærlighedsklogere af at læse de to historier. Og det er en herlig forløsning, når Viola og Storm på side 65 kommer susende på cykel fra hver sin historie med et brev til den anden.

Måske får de hinanden? De har under alle omstændigheder fået læserne!