Elin Bengtsson

Elin Bengtssons ungdomsroman Ormbunkslandet handler om Margit og Mika, to søskende som elsker hinanden. I redskabsrummet derhjemme har de deres fristed og deres gemmested. Her kan de ligge tæt indtil hinanden på de stablede havehynder omgivet af fiskenet, malerbøtter og værktøj i sikker afstand af mors og fars blikke. Også skoven yder dem beskyttelse, og lader dem være herskere over deres eget land, ormbrunkslandet (bregnelandet).

Margit og Mika har længe vidst at deres relation ikke er accepteret, at det de gør er unormalt og frastødende i andres øjne. Da de som børn forsøgte at finde et ord for det på bibliotekets computere, fandt de et som lød som et insekt, men ”snarere en kravlende bænkebider end en sommerfugl".

Det er Margits fortælling vi får indblik i, men indirekte også Mikas, for de udgør jo et hele. De har levet i en symbiose hele deres liv, og de har sammen udkæmpet en guerillakrig mod verden. Lige indtil Mika beslutter at det ikke går længere, at deres kærlighedsrelation skal ophøre. Han rejser væk, begynder at aftjene sin værnepligt og efterlader Margit isoleret fra det eneste fællesskab hun har kendt hele sit liv. Hun kan ikke holde det ud, og for ikke at bryde fuldstændig sammen rejser hun også til Malmø selv om der kun er to måneder til studentereksamen.

Elin Bengtsson beskriver Margits følelser med stor præcision op til den adskillelse som hun ikke selv har valgt. Margits fortælling er hendes forsøg på at håndtere smerten og tomrummet og at finde en måde at komme videre på, finde nye sammenhænge at være i, nye mennesker at leve med. Der eksisterer ikke længere noget bregneland for Margit, men der er andre former for land, vinbärsland (ribsland). Og der er andre kampe som er værd at kæmpe. Måske.

Ormbunkslandet er en roman om at miste det allerkæreste, det som giver livet mening og om at håndtere den totale ensomhed. Men den handler også om hvem der må elske hvem i samfundets øjne. Gennem sit empatiske portræt af Margit gør Elin Bengtsson det ubegribelige begribeligt. Hun gør det muligt for læseren at få en dyb forståelse for den mest tabubelagte form for kærlighed. Og hun gør det med en smuk, tæt og poetisk prosa. Der er ingen overflødige ord, og der er ingen overflødige sætninger. Elin Bengtssons fornemmelse for sproget er helt enestående.

Elin Bengtson er forfatter, kønsforsker og ph.d.-studerende ved Stockholms universitet. Hun debuterede i 2013 med ungdomsromanen Mellan vinter och himmel. Ormbunkslandet er hendes anden roman og den blev nomineret til den prestigefyldte Augustpris i 2016.