Den danske statsminister Jens Otto Krag skrev let bittert i sin dagbog 18.februar 1972 om Nordisk Råds session i Helsingfors – to år efter Nordek var blevet vedtaget for kort efter at blive dødsdømt:

”Jeg har deltaget i alle sessioner undtagen to eller tre. Vi fløj herop, hele flyet stopfyldt med danske deltagere. I alt er vi cirka 90. Antallet stiger hvert år svarende til, at vedtagelsernes vægt daler”.

Et år efter var Danmark blevet medlem af EF, og en del frygtede, at det ville blive afslutningen på det nordiske samarbejde.

Men der kom nye impulser ved oprettelsen af det mere forpligtende regeringssamarbejde i Nordisk Ministerråd.

Nordisk Råd fik samtidig et præsidiesekretariat i Stockholm fra 1971. Fra 1973 kom der også partigrupperinger i Nordisk Råd som supplement til organiseringen i nationale delegationer.

Beslutningen om at oprette Nordisk Investeringsbank medførte for første gang en ekstra session for Nordisk Råd i november 1975. Nordisk Investeringsbank fik hovedsæde i Helsingfors i Finland.

På Nordisk Råds session i København i 1976 talte Marjatta Stenius fra Finland på finsk, hvad der på det tidspunkt var imod forretningsordenen. Men det fik i 1977 den effekt, at der for fremtiden blev indført simultantolkning.

I slutningen af april 1986 skete der en voldsom ulykke på atomkraftværket i Tjernobyl i den nordlige del af Ukraine. Katastrofen forstærkede fokus på miljøproblemer også i det nordiske samarbejde.

Nordisk Råd afholdt den første af to store miljøkonferencer i Sverige i september 1986 med deltagelse fra en række lande i Øst- og Vesteuropa. Her var temaet luftforurening.

Havmiljøet var i fokus på den næste konference i Danmark i oktober 1989 og siden har der været stort fokus på miljøet i det nordiske samarbejde.