Handlinger tilknyttet webside

Nordisk Råds temasession den 23. marts 2012 i Reykjavik.

Temaet er Arktis når Nordisk Råd samles til sin første årlige temasession den 23. marts på Island. Plenardebatten, som kommer til at handle om arktiske spørgsmål i forbindelse med blandt andet miljø, ligestilling og velfærd, sendes direkte via internettet fra Altinget i Reykjavik.

De mange og komplekse politiske udfordringer i Arktis er et af tre temaer under Finlands formandskab i Nordisk Råd 2012.

Det er centralt at fremme en udvikling som sikrer gode levevilkår for de mennesker som bor i de arktiske områder. Det handler om at finde en balance mellem den lokale befolknings rettigheder og behov og beskyttelsen af områdets sårbare natur. Dette er vigtigt fordi den globale interesse for at udnytte naturressourcerne i de arktiske områder vokser, og interessen for at bruge de fremtidige arktiske transportruter vil forøges. Sammenlagt involverer Arktis en række aktører både nationalt, regionalt og globalt.

Et nyt tiltag i år er at Nordiska Råds Litteraturpris offentliggøres og uddeles i forbindelse med temasessionen. . Prisuddelingen finder sted den 22. marts.

Nordisk Råds temasession om Arktis afholdes i forlængelse af martsmøderne den 21.–22. marts.

Starter
23/03 2012 08:30
Slutter
23/03 2012 11:30
Sted
Skrifstofa Alþingis - 150 Reykjavík
Island

Kontakter

Kontakt

Birthe Lien
Telefon: +45 24 69 94 43
E-mail:

Heidi Orava
Telefon: +45 21 71 71 48
E-mail: