Handlinger tilknyttet webside

Session 2009

Norden og EU var temaet for Nordisk Råds session 2009 i Stockholm, og temaet satte et tydeligt præg på topmødet mellem de nordiske statsministre og oppositionslederne samt parlamentarikernes forslag til regeringerne.

Temamöte 2004
Fotograf
Johannes Jansson/norden.org

Også Stoltenberg-rapporten om et dybere nordisk forsvars- og sikkerhedssamarbejde havde en central placering i debatten. Udenrigsministrene udtalte blandt andet at diskussionen om den nordiske udenrigs- og forsvarspolitik er mere interessant og dynamisk end den har været i mange år.

Statsministrene gjorde det klart at grøn vækst, nordisk topforskning og nye initiativer på klima-, miljø- og energiområdet fortsat er vejen frem for det nordiske samarbejde, og det medfører at globaliseringssatsningen stadig har den højeste prioritet.

Parlamentarikerne i Nordisk Råd gik ved sessionen blandt andet ind for nultolerance i forhold til narkotika i Norden. De satte også fokus på forbrugerpolitiske spørgsmål og bad Nordisk Ministerråd om at åbne et nordisk informationskontor i Hviderusland.

Den islandske socialdemokrat, Helgi Hjörvar, blev valgt til ny præsident for Nordisk Råd med virkning fra januar 2010. Hjörvar gjorde det klart at han vil fokusere på sikkerhed i bred forstand – bekæmpelse af organiseret kriminalitet og menneskehandel, økonomisk samarbejde og klimaspørgsmål ud over de mere traditionelle sikkerhedsspørgsmål i tråd med Stoltenberg-rapporten.


 

Kontakt

Silje Bergum Kinsten
Telefon: +45 33 96 02 51
E-mail: