Annika Olsen (Hovedindlæg)

Tak, fru præsident. Norden har en rig tradition for at føre en klimavenlig politik, og igennem et styrket samarbejde på klimaområdet, et styrket samarbejde, der er baseret på erfaringsudveksling, udveksling af tekniske løsninger m.m., kan de nordiske lande være med til at vise alverdens lande vejen til et bedre klima for alverdens borgere.

Norden kan med sin passende størrelse bruges som laboratorium med hensyn til at afprøve nye teknologiske løsninger. I den sammenhæng har det færøske elselskab budt Færøerne frem som forsøgslaboratorium, hvor løsninger, der testes i small scale, siden hen kan vise sig at være fornuftige i full scale.

I den færøske klimaplan har vi sat os for, at 75 pct. af vores elproduktion skal komme fra vedvarende energikilder i 2020. Derved lægger et lille øsamfund som Færøerne sig i spidsen, når det kommer til grøn energi i verden, og kan således bruges som eksempel på, hvordan et isoleret øsamfund, der ikke har muligheder for at koble sig på et større energinet, kan løse sine energiforsyningsbehov på en klimavenlig måde.

Den økonomiske krise kan bruges til noget fornuftigt i form af grøn vækst, og derfor har Færøerne sat en del økonomiske ressourcer af til isolering af offentlige bygninger, billige energilån til private husstande og vedvarende energikilder. Vi skal bruge klimaproblematikken som en mulighed til at komme ud af den økonomiske krise.

Præsident: Det er vigtigt, at både store og små nationer kan føle et ejerskab til den betydningsfulde opgave, det er at holde verdens temperaturforandring under 2 grader i 2050, og jo flere lande, små som store, der lægger navn til den kommende aftale i København, jo stærkere og bedre bliver aftalen. Tak for opmærksomheden.