Høgni Hoydal (Hovedindlæg)

Præsident. Først en tak til udenrigsministrene for deres redegørelse. Jeg deler Össur Skarphéðinssons poetiske formulering, at Stoltenbergrapporten og denne redegørelse har et glimt af nordisk skønhed, for et forstærket udenrigs- og sikkerhedspolitisk samarbejde i Norden er en nødvendighed. Geopolitisk flytter tyngdepunktet til Nordatlanten og Arktis med klimaændringer og øgede økonomiske interesser i regionen, og sikkerhedspolitisk har vi haft et vakuum i Nordatlanten og Arktis, siden USA forlod sin base i Island, og siden NATO-basen i Færøerne blev nedlagt. Så dette er en nødvendighed.

Stoltenbergrapporten er et af de bedste initiativer i nordisk samarbejde i lang tid. Perspektivet i rapporten er jo hele Norden – det sammenbinder Øst- og Vestnorden, hvilket har været nødvendigt længe, og rapporten og de 13 forslag fra Stoltenberg bygger som helhed på de nordiske kerneværdier - demokrati, menneskerettigheder, solidaritet og samarbejde mellem selvstændige og ligeværdige folk - og på en fælles nordisk international profil og handling som konfliktforebyggende og fredsskabende.

Stoltenbergrapporten og udenrigsministrenes redegørelse er også et opgør med den opdeling, som vi har set i nordisk samarbejde, hvor nordisk samarbejde kun handler om bløde politikområder, altså soft politics, mens alle de hårde politikområder, high politics, lægges i EU og andre fora. Dette er et opgør med det.

Jeg mener jo også i en sidebemærkning, at vi også skulle inddrage finansministrene i det nordiske samarbejde. Det ville være aktuelt i den nuværende finanskrise, og det kunne være temaet for næste års topmøde.

Men tilbage til udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Norden må samarbejde for fredsskabelse og fredelig konfliktløsning, og derfor har vi i VSG-gruppen også visse forbehold over for en militær oprustning i Norden. Vi var på besøg i Åland, havde møde i Åland, og besøgte jo også dér det ålandske fredsinstitut og blev dér inspireret til at sige: Burde vi ikke oprette et nordisk fredsinstitut, som kunne forhandle med alle parter og uafhængigt af de enkelte regeringer og disse terrorister tale med alle parter i en konflikt? Så man kunne måske udbygge den ålandske model til at være et nordisk fredsinstitut, som kunne gå foran med fredsskabelse i verden og gøre sig lidt uafhængig af de enkelte landes bindinger over for visse parter i verdens konfliktområder.

Men vi hilser Stoltenbergrapporten velkommen og håber, at der vil blive fulgt op på det, som udenrigsministrene har lagt vægt på, og takker endnu en gang udenrigsministrene for at engagere sig i sagen.