Össur Skarphéðinsson (Hovedindlæg)

Præsident, kolleger, medlemmer af Nordisk Råd!

De nordiske landes udenrigsministre har haft et meget godt samarbejde under Islands formandskabs periode. Året har været ganske begivenhedsrigt, ikke mindst på grund af den økonomiske krise, som har ramt så mange nationer hårdt, ikke mindst os i Island, men også på grund af enkelte nordiske landes lederskab i vigtige internationale organisationer såsom Sveriges fremragende formandskab i EU, Norges og Danmarks formandskab i Arktisk Råd, Sveriges overtagelse af formandskabet i Barentsrådet og Danmarks ledende rolle på klimaområdet.

Vi har yderligere søgt at styrke samarbejdet på udenrigs- og sikkerhedsområdet, hvor vi har fokuseret på Norges forhenværende udenrigs- og forsvarsminister Thorvald Stoltenbergs rapport, hvori Thorvald fremsætter 13 forslag om udvikling af de nordiske landes samarbejde inden for sikkerheds- og forsvarsanliggender inden for de næste 10 eller 20 år. Forslagene i Stoltenbergs rapport drejer sig for det først om samarbejde inden for sikkerheds- og forsvarsanliggender, for det andet om samfundsmæssigt forsvar så som samarbejde om netsikkerhed og for det tredje tiltagene i forbindelse med den stigende betydning af det høje nord, Arktis, og en fællesnordisk reaktion på de ændringer, der nu finder sted. Sidst, men ikke mindst, er der forslaget om øget samarbejde mellem de nordiske landes udenrigstjenester. Man skal dog ikke glemme rapportens sidste forslag om en erklæring om nordisk solidaritet. Jeg har sagt, at man i dette forslag kan se et glimt af poetisk skønhed, og det er måske selve kernen i vores fællesnordiske storfamilie, dvs. en for alle og alle for en.

Efterfølgende har der udviklet sig en omfattende debat i de nordiske lande om rapportens indhold. Politikeres og offentlighedens reaktioner afspejlede med stor tydelighed, hvor positivt vore beboere i de nordiske lande ser på nordisk samarbejde generelt og ligeledes på dette felt.

I vores afsluttende erklæring på de nordiske udenrigsministres møde i Reykjavik i juni understregede vi, at det var af fælles nordisk interesse at bidrage til stabilitet i det nordiske område og i de omkringliggende områder. Disse fælles interesser og den geografiske nærhed skabte efter vores mening et naturligt samarbejdsgrundlag for i solidarisk ånd at imødegå udfordringerne inden for udenrigs- og sikkerhedsanliggender.

Det er vores fælles overbevisning, at et øget samarbejde er i fuld overensstemmelse med de enkelte nordiske landes politik inden for sikkerheds- og forsvarsanliggender og er velegnet til at styrke det eksisterende europæiske og euro-atlantiske samarbejde.

De nordiske lande har udviklet et vigtigt samarbejde inden for udenrigs- og forsvarsanliggender. En del forslag er allerede til nærmere undersøgelse hos de nordiske lande. Samarbejde med andre nationer, herunder også de baltiske lande, tror vi er af væsentlig betydning. En del af erklæringen fra Reykjavik kan implementeres med kort varsel, mens nogle af de andre forslag drejer sig om mere langsigtede mål og kræver yderligere konsultation, overvejelser og forberedelse.

Vi er alle enige om, at et øget nordisk samarbejde må støtte og styrke nationernes eksisterende samarbejde og forpligtelser inden for NATO, EU og OSCE og bevise vigtigheden af et multinationalt samarbejde. I sådanne tilfælde lægger vi tung vægt på, at FN’s lederrolle er hævet over enhver tvivl.

Ministrenes konklusion var at tage alle rapportens forslag op til nærmere behandling med det sigte at definere de områder, hvor det ville være muligt at styrke samarbejdet med hensyn til det allerede eksisterende nordiske samarbejde. De nordiske lande vil tage initiativ til en fælles tilgang til risikostyring, præventive foranstaltninger og sikring af stabilitet i tidligere konfliktområder. De første skridt angår træning af de nordiske civil- og politistyrker.

Udenrigsministrene diskuterede ideer om et øget nordisk samarbejde om overvågning af det islandske luftterritorium på lignende måde, som Norge og Danmark har påtaget sig opgaven i NATO’s regi. Det er blevet besluttet at undersøge disse muligheder nærmere under hensyntagen til de enkelte landes forhold.

Et meget vigtigt fremtidigt samarbejdsområde vil være udviklingen i den arktiske region, hvilket vil medføre både enorme muligheder og vanskelige opgaver for de nordiske lande. Øget aktivitet i det nordlige område generelt vil medføre øget skibstrafik. Det kræver også et øget antal vagt- og eftersøgningsskibe, og det står jo klart, at ingen af de nordiske lande alene har kapacitet til at gennemføre alle projekter på området som for eksempel inden for sikkerhed og inden for redning. Vi har besluttet at have et tæt samarbejde på dette område inden for Arktisk Råd og andre internationale organisationer som IMO, Den Internationale Maritime Organisation.

Der var også yderligere enighed blandt os om at arbejde hen imod en styrkelse af samarbejdet inden for netsikkerhed – et punkt, som har været hævet over al tvivl i de moderne samfund, vi har i de nordiske lande. De nordiske landes samarbejde og andet regionalt samarbejde i kampen mod organiseret kriminalitet er af den største betydning og må til enhver tid prioriteres højt blandt vore projekter. Betydningen af et sådant samarbejde er blevet meget håndgribeligt i Island, bl.a. i lyset af meget alvorlige sager om menneskehandel for nylig.

Uformelt samarbejde blandt de nordiske udenrigsministre og ambassader har gennem årene været både omfattende og godt. Der er god enighed blandt udenrigsministrene om, at dette samarbejde bør styrkes, og vi har påbegyndt arbejde for at undersøge yderligere samarbejde på det politiske område, i forretningsanliggender, repræsentation og kulturanliggender ifølge et af Stoltenbergforslagene.

Udenrigsministrene vil desuden i dette forum gerne udtrykke deres glæde over et veludviklet samarbejde mellem de nordiske forsvarsministre, der nu arbejder hen imod at flytte det allerede eksisterende nordiske forsvarssamarbejde ind under én hat for at styrke samarbejdets koordinering og effektivitet. Dette samarbejde vil øge de nordiske landes evne til at imødegå udfordringer på det nordiske område og på konfliktområder andre steder i verden.

Udenrigsministrene ser også frem til godkendelsen af EU’s strategi for Østersøregionen, hvilket forventes at ske ved Det Europæiske Råds næste møde. Vi sætter stor pris på, at Nordisk Ministerråd vil spille en aktiv rolle i det mindste i dele af implementeringen af denne strategi.

I år har Island også været koordinator for det nordisk-baltiske samarbejde. Det årlige møde med de baltiske udenrigsministre fandt sted i Reykjavik i august, hvor man bl.a. diskuterede den globale økonomiske krise og situationen i Afghanistan og Pakistan. Udenrigsministrene – de baltiske og de nordiske – mødtes yderligere i forbindelse med FN's generalforsamling i september. Og det er vores mening, at det øgede samarbejde mellem de nordiske og de baltiske udenrigsministre er en meget positiv udvikling. Det vil også være meget gavnligt i fremtiden.

Jeg vil som formand afslutte denne rapportaflæggelse med at takke de øvrige landes udenrigsministre for et meget fornøjeligt og godt samarbejde i Islands formandskabsperiode. Jeg håber også, at diskussionen her i dag vil afspejle den holdning, som er kommet frem på vores møde, nemlig at der er en bred vilje til at styrke nordisk samarbejde inden for udenrigs-, sikkerheds og forsvarsanliggender.