Árni Páll Árnason (Hovedindlæg)

Ærede præsident. Jeg taler her også på vegne af sundhedsminister Álfheiður Ingadóttir.

Vi står i disse år overfor et stort pres på den nordiske velfærdsmodel – det går trægt med at få knækket den kurve, hvor en større del af befolkningen bliver overvægtige og stadig mere fysisk inaktive. I statusrapporten ”Et bedre liv gennem mad og motion i Norden – hvor langt er vi nået?” giver vi i det nordiske samarbejde inden for fødevarer og helse et overblik over opfølgningen på den handlingsplan, der i 2006 blev vedtaget fødevareministrene og social- og sundhedsministrene. Jeg taler derfor på vegne af disse ministre i dag.

De helt overordnede mål, der blev sat i den nordiske handlingsplan for bedre sundhed og livskvalitet gennem mad og fysisk aktivitet, er, at
der skal ske en klar forbedring af de nordiske befolkningers kostvaner. Flertallet skal efterleve anbefalingerne vedrørende fysisk aktivitet, og alle børn skal være fysisk aktive. Antallet af overvægtige og svært overvægtige skal reduceres, og social ulighed i sundhed med hensyn til kost og fysisk aktivitet skal reduceres.

Den positive trend er derfor, at problemerne i dag i allerhøjeste grad er anerkendte, og at der er igangsat flere væsentlige tiltag. Ikke mindst nationalt er der fokus i alle lande på at finde løsninger på de udfordringer, som vi står over for – både i Norden og i resten af verden. Det er fuldstændig nødvendigt og helt centralt for, at de nordiske lande i fællesskab kan sætte fokus på de nordiske synergier. 

Lanceringen af det nordiske ernæringsmærke med udgangspunkt i de svenske erfaringer med Nøglehullet er et rigtig godt eksempel på, hvordan erfaring og nytænkning kan give direkte og synlige effekter for almindelige forbrugere i Norden.

Ernæringsmærket tager udgangspunkt i de fælles nordiske ernæringsanbefalinger, som har været et fælles anliggende igennem mange årtier i nordisk regi. Ernæringsanbefalingerne har spillet en vigtig rolle for arbejdet med ernæringsspørgsmål i hele Norden, siden det første oplag kom i 1980. Disse anbefalinger har vist sig holdbare og meget anerkendte – også internationalt. De bliver løbende opdateret, og står netop over for en større revision i løbet af de kommende år. Denne revision vil være færdig i 2012.

En anden meget vigtig vinkel er det tværsektorielle arbejde, da løsningerne på de udfordringer, vi står over for, ikke kan løses af én sektor alene.     

Det er derfor også optimalt, at opfølgningen på handlingsplanen kan ses afspejlet i et af de nye globaliseringsinitiativer, hvor sikringen af velfærd og sundhed er i fokus. Heri indgår der flere projekter, der skal samle sektorer på tværs. Et af projekterne vil sætte fokus på, hvordan vi kan måle, hvordan det går med udviklingen af overvægtige og den fysiske aktivitet i de nordiske lande. Det er derfor besluttet i første omgang at udvikle et fælles nordisk monitoreringssystem, som kan måle udviklingen i de nordiske befolkningers kostvaner, det fysiske aktivitetsniveau samt forekomsten af overvægt. Derved kan vi blive bedre til at vurdere, hvad der virker, og hvor det virker. Dette var også et emne på det vellykkede seminar "Healthier Choices", som det islandske formandskab afholdt i marts.   

Vi håber derfor, at Nordisk Råd vil læse statusrapporten med interesse og ligeledes stadig vil give opbakning til at gå videre med arbejdet i de kommende år.