Bjarni Benediktsson (Hovedindlæg)

Præsident, kære nordiske venner, ministre. Island har altid anset de nordiske lande for at være familie – en familie, som sammen har skabt de nordiske værdier, vi er stolte af, en familie, som står sammen i denne svære tid, og som glædes i gode tider.

Indholdet i det nordiske samarbejde, grundlaget for Nordisk Råd, er ydermere en faktor i vores landes succes i den store verden. Desværre oplevede Island sidste efterår, hvordan det føles at stå næsten alene i en hvirvelstorm. Da havde vi det største behov for nordisk solidaritet i vores republiks historie, men desværre fandt vi ikke den støtte og opbakning fra de nordiske lande, bortset fra vore gode brødre færingerne.

Vi er selvfølgelig taknemmelige for løfterne om lån fra de nordiske lande i henhold til vores program med Den Internationale Valutafond, men vi synes, at det er meget forunderligt at betinge støtten af en helt anden sag uden sammenhæng, nemlig Icesavekonflikten. Hvad er Icesavekonflikten? Den handler først og fremmest om fortolkning af EU-regler og om, hvordan den slags konflikt, som er opstået mellem Island, Storbritannien og Holland, skal behandles. Icesavesagen er altså en konflikt, som hverken de nordiske lande eller Den Internationale Valutafond er involveret i. Storbritannien og Holland har desværre misbrugt Valutafonden for egen vinding og har stoppet fondens bistand til Island og revisionen af Islands økonomiske program for at tvinge islændingene til at give efter i Icesavesagen og frasige sig sine juridiske rettigheder. Den slags misbrug af Den Internationale Valutafond er fuldstændig i strid med fondens vedtægter og dens rolle i verden. Ydermere undergraver den slags fremfærd fondens troværdighed i verden.

Jeg vil derfor benytte denne lejlighed til at kommunikere, hvor triste og skuffede vi islændinge er over den opførsel fra de nordiske lande, og samtidig kræve et svar på, hvad der er sket her. Hvad er det klare juridiske grundlag for disse internationale forpligtelser, og hvorfor har man afvist at afgøre sagen ved dom enten ved en almindelig domstol, ved voldgift eller ved mægling? Tak for ordet.