Helle Thorning-Schmidt (Hovedindlæg)

Mange tak, fru præsident. Kære kolleger, der er jo ingen tvivl om – og det er også det, statsminister Reinfeldt har talt om – at i de næste måneder, det næste halve år hviler ikke bare EU’s øjne, men verdens øjne på Norden, på Stockholm og København, på grund af det svenske EU-formandskab og selvfølgelig også klimatopmødet, som foregår i København. Det er lande, hvor der nu foregår nogle politiske processer, som ganske enkelt ikke kan blive vigtigere. De nordiske lande er gået foran – det har vi gjort tidligere, når det handler om at vise, hvordan man kan have en social markedsøkonomi, det har vi også gjort tidligere, når det handler om at vise, hvordan man kan hjælpe ulandene ved at have en udviklingsbistand, der er fornuftig og rigtig, og nu er tiden selvfølgelig kommet til, at vi også skal gå foran i klimaspørgsmålet.

Nordisk Råd har selv været med til at beskrive, hvilke konsekvenser det kan have, hvis Norden rammes af 2 graders varmestigning. Vi kan allerede nu se, at meget er på spil i Norden, men jo i endnu højere grad i resten af verden. I Afrika vil den globale opvarmning føre til krige, tørke og hungersnød; i Asien kan der også opstå sikkerhedskonflikter. Derfor er det også, at vi er nødt til at sige, at vi gerne, ligesom vi har gjort med andre historiske opgaver, vil forsøge at vise vejen. De nordiske lande er parat til at tage et globalt ansvar; de nordiske lande er parat til at udvise klimalederskab. Og vi skal spille en hovedrolle. Det er nu, vi skal vise resten af verden, at vi ikke bare er en region, hvor man uddeler globale priser, men at vi også er en region, hvor vi løser globale problemer.

Derfor er det også fantastisk, at vi i øjeblikket sidder med et EU-formandskab, som ligger her i Sverige, og selvfølgelig også har det danske topmøde i København. Og jeg håber selvfølgelig på - og forventer – at de to nordiske ledere vil arbejde kraftigt sammen for at sikre et godt resultat. Hos Socialdemokraterne i Danmark har vi kæmpet for og presset den danske regering til at være så ambitiøse som overhovedet muligt. Vi har støttet vores klimaministers ihærdige arbejde for at få konkrete og ambitiøse mål, også om løfter om finansiering fra den danske finansminister.

Der er ingen tvivl om, at to spørgsmål er helt afgørende. For det første er vi nødt til at erkende, at vi har et ansvar for at medfinansiere udviklingslandenes overgang til lavemissionsvækst. Det er afgørende, at den finansiering, der er til det, er ny og additionel. Det er vigtigt, at vi fastholder det. Det andet, vi skal fastholde, er, at vi må holde fast på de ambitiøse målsætninger, vi har for forhandlingerne. Der vil være mange, der trækker i den modsatte retning, og der vil være mange, der taler for en mindre bindende, mindre ambitiøs aftale, ofte med argumenter om, at der er modstand i deres lande. Derfor er det vigtigt at vise, at vi netop i de nordiske lande har stor modstand mod ikke at få en ambitiøs aftale.

Jeg vil gerne benytte lejligheden i dag til at sige, at det er nu, Norden skal arbejde sammen; det er nu, Norden skal vise, at vi ønsker en ambitiøs aftale, som bliver bindende. Det er også nu, vi skal sige til hinanden, at når topmødet er slut, vil vi ikke på grund af regional stolthed, eller fordi det altid er dejligt at sige, at det er blevet en succes, sige, at topmødet er blevet en succes, hvis det ikke er blevet det. Til det er emnet ganske enkelt for vigtigt. Derfor synes jeg, at vi skal aftale i dag, at vi kæmper for at få et topmøde i København, der er ambitiøst med bindende mål, en aftale, der skal ratificeres i landene, og at vi også er klar til at erkende, hvis aftalen ikke er god nok, for hvis den ikke er det, må vi op på hesten igen og arbejde forfra. Dette emne afgør ikke bare vores fremtid, men vores børns og børnebørns fremtid.