Jenis av Rana (Hovedindlæg)

Hr. præsident.

Debatten i går var den første, jeg har oplevet i Nordisk Råd – en positiv oplevelse. Vi fik debatteret globalisering, finanskrise, internationale forpligtelser og muligheder og ikke mindst miljøtruslen og konferencen i København. I øjeblikket snakker vi om budgettet, men lad os ikke i travlheden med alle disse vigtige udfordringer glemme den brutale virkelighed, som andre mennesker på vores klode lever under dagligt.

Jeg tænker bl.a. på, at flere end 10.000 mennesker dør hver dag rundtom i verden på grund af sygdomme, som der findes medicin og vaccine imod. Hver dag dør over 10.000 andre på grund af sult, ikke fordi der er mangel på føde, men fordi de er blevet født og lever i fattige lande og verdensdele. I nogle af verdens lande er middellevealderen kun godt og vel 30 år, og hvert 26. minut bliver et menneske dræbt eller skadet af landminer.

Hr. præsident, det internationale samfund opfører sig ikke altid, som om det var for alle. Det synes ikke at behandle alle ligeværdigt, heller ikke når sult, sygdom eller død banker på døren. Så længe snakken om globalisering primært drejer sig om de riges mulighed for at blive rigere uden skelen til dem, som råber på samarbejde for overhovedet at kunne overleve, trænger vi til at rette kursen op.

Til sidst vil jeg nævne en anden international humanitær katastrofe, som vi i Norden desværre deltager fuldt ud i. Det gælder de 40 millioner børn, som hvert år ofres gennem den såkaldte frie abort, som jo absolut ikke er fri for de børn, som den angår. Disse nægtes adgang til den verden, som vi en dag blev budt velkommen til og fik lov til at blive en del af. Tak, hr. præsident.