Line Barfod (Hovedindlæg)

Mange tak. I diskussionen om budget er det jo vigtigt at holde fast i, at det er et politisk valg, hvad man vil bruge penge på. Det er også et politisk valg, hvor stort budgettet til det nordiske samarbejde er, altså om man i de enkelte lande prioriterer at bruge penge på skattelettelser, som går til de rigeste i samfundet, eller om man prioriterer at bruge penge til nordisk samarbejde, som f.eks. kan være med til at udvikle grønne job og sikre, at vi i Norden også fremover har industri, at vi også fremover har råd til at producere de varer, som vi faktisk har brug for, altså at vi, når vi siger, at vi skal satse på klima, så også sammen i Norden bruger penge på at investere i f.eks. at udvikle elbiler, miljøvenlig teknologi osv. og sikre, at de arbejdspladser også ligger i Norden.

Det er et politisk valg, om man vælger at gøre det, og derfor er det jo vigtigt, at vi diskuterer budgettet og netop diskuterer det ud fra et politisk valg. Derfor er jeg også glad for, at Den Konservative Gruppe går ind og tager en politisk diskussion om det, så det bliver tydeligt, hvor skillelinjerne går, også i det nordiske.

Hvis vi gerne vil leve op til alle de fine ord, der bliver sagt og skrevet om det nordiske samarbejde, er det afgørende, at vi også har indblik i, hvad pengene så rent faktisk bliver brugt til, altså i, om de mange fine rekommandationer, som vi vedtager, bliver ved med kun at være ord, eller om de også bliver omsat til handling. Hvis vi som parlamentarikere skal have viden om, at det, vi vedtager, også bliver gennemført som handling, er vi nødt til at kunne få indsigt i budgettet. Vi er nødt til at kunne få svar på vores spørgsmål. Derfor er det en afgørende opgave for os, også fremover, at blive ved med at stille krav til ministerrådet og til ministerrådets sekretariat om, at når vi stiller spørgsmål som parlamentarikere, har vi også krav på at få svar.

Vi skal have et budget, hvor vi kan se, hvad pengene bliver brugt til. Det nytter ikke, at vi f.eks. kan se, at der står penge til 1.800 forskellige projekter, som vi ikke kan få ordentlige svar om – f.eks. at der i 5 år bliver ved med at stå en pulje på 0,5 mio. kr. til et tsunamiprojekt, altså flere år efter at tsunamien er overstået, og hvor det i velfærdsudvalget tog os næsten et år at få svar på, at de penge bare blev brugt til noget helt andet end tsunamien. Det er vigtigt, at vi kan få svar, for at vi også kan lave omprioriteringerne.

I Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe er vi klart imod, at man går ind og laver procentbesparelser, hvor man bare siger, at der skal skæres f.eks. 1 eller 2 pct. på alle projekter. Vi vil hellere gå målrettet ind og sige: Her er noget, som vi ikke længere ønsker at bruge penge på. Vi vil også hellere sige: Her mener vi, at man bruger for mange penge på administration, og at der går for lidt penge til det mål, vi ønsker at opnå. Men det kræver, at vi kan få svar.

Vi ønsker også, at der går flere penge til de projekter, som involverer befolkningerne, til det helt grundlæggende kulturarbejde, som er en væsentlig forudsætning for den folkelige opbakning til det nordiske samarbejde. Og det kræver altså, at vi kan få svar, at vi kan få indsigt i, hvordan budgettet er skruet sammen. Vi bliver nødt til – også når vi kommer hjem i vores nationale parlamenter – at blive ved med at stille spørgsmål til vores ministre og kræve at få nogle svar, vi kan bruge. Tak.