Kristen Touborg (Hovedindlæg)

EU’s fiskeripolitik og forvaltning af fiskeressourcerne er totalt fejlslagen. Det har faktisk stået klart for mange af os i en lang årrække. Den består af et sammensurium af fiskekvoter og havdage og belønning af ikkebæredygtige, brutale fiskerimetoder, som skader eller dræber langt flere fisk, end der fanges, og ødelægger havbunden og gydestederne. Og værst af alt: Ikke blot er der accept af udkast af gode spisefisk, men i en række forhold er der direkte påbud om at kaste sådanne gode spisefisk over bord igen.

Derfor er det med glæde, at vi ser, at EU nu går eksakt ind i sagen med en grønbog, hvor vi så kan få muligheder for at få en væsentlig bedre forvaltning. Det er en sag, som også Nordisk Råd skal beskæftige sig ret indgående med, og det er da også noget, vi gør i miljøudvalget. Jeg vil især pege på nødvendigheden af, at problemet med udkast bliver løst. Vi har forskellige regler i de forskellige nordiske lande omkring det spørgsmål, og de er vel ikke alle lige gode, men der er utrolig stort behov for, at vi får løst problemet, at vi får de reelle forhold sat ind, således at vi undgår, at disse fisk, som er fanget, havner udenbords igen. Vi skal sikre, at udkast ikke foregår i samtlige farvande, og vi skal sikre os, at der er en kontrol, således at fiskerne tvinges til at overholde et sådant udkastningsforbud. Al fisk skal bringes i land. Det er efter min opfattelse den eneste sikre måde, hvorpå vi kan sikre, at også kommende generationer vil kunne fiske og få denne væsentlige spiseressource.