Handlinger tilknyttet webside

Niels Sindal (Hovedindlæg)

Dato
28/10 2009
Dagsordenspunkt
8. Arktisk politik og naturresurser
Taler
Niels Sindal

Tak til min grønlandske kollega for redegørelsen. Det er ikke svært at være enig. Men nu behøver man jo ikke at være klimaforsker for at registrere, at der er noget galt. Vi har i Arktisk Råd igennem årene gjort en kæmpeindsats i forhold til at følge udviklingen cirkumpolært, og tak til de fædre og mødre, der … (lydudfald) …det såvel parlamentariske som ministerarbejdet på det område. Forandringerne i det arktiske ændrer ikke bare livsbetingelser for folk, der bor der, men har også globale konsekvenser. En ting er forskning og prognoser, en anden ting er, hvordan de folk, der bor i området, påvirkes. Luftfugtigheden stiger, man kan ikke fange, fiske, som man har gjort før, og der er mange følgevirkninger, som jeg synes vi skal interessere os for.

 

Nu er Arktis også blevet interessant økonomisk; der er jo store økonomiske interesser på spil. Det er blevet muligt at sejle fra Atlanterhavet til Stillehavet. Men lad mig gøre opmærksom på: Vinteren er ikke aflyst; det er stadig væk farligt at sejle i det arktiske. Det er måske farligere, når isen driver, frem for når den ligger stille. Så det er jo ikke et eventyr, man går ind til; det er et farligt eventyr.

 

Så er der aftalerne om kontinentalsoklen: De er langtfra færdige. Det nordatlantiske område er et sikkerhedspolitisk tema – det er der ingen tvivl om – ikke mindst i forhold til Canada og Rusland, men også for Norden. Det er vitale og strategiske spørgsmål, som man i dag drøfter inden for arktisk politik. Nordisk Råd er, som det vil fremgå af flere forslag her på sessionen, stærkt engageret i det arktiske.

 

Det er en god ting, at det islandske formandskab på Nordisk Ministerråd har haft en hovedprioritering med at forstærke samarbejdet om beskyttelsen af Nordatlanten, et tættere samarbejde i Arktis, og sejladsen, ikke blot rundt om polen, ikke blot gennem isen, men også den meget store trafik, der er med turisme, med antallet af skibe, der nu bevæger sig rundt i det arktiske. Man regner med, at 50.000 mennesker vil besøge Grønland og Svalbard pr. skib om året i de kommende år. Det kræver altså sikkerhed.

 

På regeringssiden er det jo godt at forstærke samarbejdet mellem Nordisk Ministerråd og Arktisk Råd. Danmark har formandskabet her i de kommende år og også i forhold til det nordiske. Jeg er overbevist om, at der skal handling til. Vi ved en del, men det er vigtigt at tage fat på udfordringerne, og jeg er glad for, at redegørelsen lægger op til et øget samarbejde omkring Arktis, ikke mindst med afsæt i Stoltenbergrapporten. Tak.