Palle Christiansen (Hovedindlæg)
- Dato
- 28/10 2009
- Dagsordenspunkt
- 8. Arktisk politik og naturresurser
- Taler
- Palle Christiansen
Tak, hr. præsident. Disse års ændringer i det arktiske område kræver tilpasning af både mennesker, dyr og planter, og udviklingen har også konsekvenser for regionens erhvervsliv. Reduceret havis muliggør nye transportruter. Ændringen i isforholdene kan også øge tilgængeligheden af naturressourcer i nye områder, hvilket igen påvirker miljø og natur.
Det islandske formandskab i ministerrådet har sat arktiske spørgsmål højt på dagsordenen og har i løbet af året igangsat et projekt for at kortlægge risikoområder i Nordatlanten. Vores erfaring viser, at det på grund af den voksende efterspørgsel efter naturressourcer i Arktis er nødvendigt med et mere systematisk beredskab ved miljøkatastrofer til søs. Sikkerheds- og redningsspørgsmål diskuteres generelt mere i det arktiske område, hvilket også fremgår af Stoltenbergrapporten.
Nordisk Ministerråd har en mængde andre aktiviteter i relation til arktiske spørgsmål. I ministerrådets arktiske samarbejdsprogram fremmes nordiske aktiviteter, hvilket også er med til at understøtte Arktisk Råds virksomhed.
Spredning af resultater fra nordisk forskning i Arktis er et prioriteret initiativ, som bidrager til at sikre den langsigtede effekt af Det Internationale Polarår fra 2007 til 2009. De nordiske forskningsministre har i denne forbindelse etableret et netværk af tidligere IPY-koordinatorer og andre relevante aktører for at sikre en god nordisk opfølgning af aktiviteterne i forbindelse med polaråret.
I 2009 modtog 32 projekter støtte fra det arktiske samarbejdsprogram, og ca. 800 millioner danske kroner blev uddelt, og for at øge gennemslagskraften foreslår ministerrådet en øgning af dette budget i 2010 til i alt 9,3 millioner danske kroner.
Det nordiske topforskningsinitiativ er den til dato største nordiske forsknings- og innovationssatsning inden for klima, miljø og energi. Det er glædeligt at se, at den arktiske dimension er blevet løftet ind i arbejdet, og vi forventer interessante resultater på dette område. Ikke mindst forventes delprogrammet om klimaforandringernes vekselvirkning med kryosfæren at kunne udnyttes bredt i arktiske forskningskredse.
I perioden 2007-2011 har vi tre nordiske lande, der afløser hinanden som formand for Arktisk Råd. Ved Arktisk Råds udenrigsministermøde i april blev der vedtaget en deklaration, som hilser samarbejdet med Nordisk Ministerråd velkommen, og man viser hermed, at man i rådet værdsætter ministerrådets indsats i dette arbejde. Dette bekræfter en af ministerrådets stærke sider, nemlig at vi er i stand til at understøtte arbejdet i regionale fora, og det er noget, som vi i Norden kan være stolte af.
På et dansk initiativ er ministerrådet gået ind i et projekt, som har til formål at afdække megatrends i Arktis, og hensigten med studiet er at give et samlet overblik over de aktuelle udviklingstendenser inden for samfunds-, miljø- og naturressourceforholdene i Arktis, som er af afgørende betydning for hele regionens indbyggere i fremtiden.
Nordisk Ministerråd har også i 2009 øget indsatsen for et samarbejde med Nordens naboer i vest, først og fremmest Canada. Det nordatlantiske samarbejde – NORA - har spillet en vigtig rolle i dette arbejde, og ministerrådet forventer, at der bliver taget yderligere initiativer i 2010. Som eksempel kan nævnes videreudviklingen af det igangværende samarbejde med Canada på sundhedsområdet, hvor man planlægger at etablere en ekspertgruppe, der har fokus på oprindelige folk og sundhed inden for rammen af Den Nordlige Dimensions partnerskab om folkesundhed og social velfærd. Målsætningen med projektet er at bidrage med innovative løsninger i sundhedssektoren for udsatte grupper i det arktiske område.
Nordisk Ministerråd arrangerede sammen med Grønland under det svenske formandskab i 2008 konferencen ”Common Concern for the Arctic” i Ilulissat. Målsætningen med konferencen var at øge EU’s og andre internationale aktørers viden om arktiske forhold. Tidspunktet gjorde, at konferencen også kunne virke som inspirationskilde for Europa-Kommissionen, der senere på efteråret offentliggjorde sin arktiske meddelelse. Det forventes, at denne meddelelse bliver behandlet i Det Europæiske Råd under det svenske formandskab i dette efterår.
Nordisk Ministerråd har efter konferencen modtaget nogle positive signaler fra Europa-Kommissionen om, at konferencen bidrog til øget viden om, hvilke konsekvenser EU’s politik har for de arktiske områder og de arktiske befolkninger. Ministerrådet arbejder på en opfølgning af Ilulissat-konferencen under det danske formandskab i 2010.
Europa-Parlamentets beslutning om at forbyde handel med sælprodukter vil få konsekvenser for de arktiske befolkningers levevilkår…
