Siden Nordisk Råd blev stiftet i 1952 har unge politikere fulgt det nordiske arbejde med stor interesse. I begyndelsen afholdt Ungdommens Nordiske Råd (UNR) et årligt seminar. I 1971 blev den første egentlige session afholdt i UNR, og i 2002 etablerede UNR sig som en selvstændig organisation.

De unges nordiske stemme

Ungdommens Nordiske Råd opfatter sig ikke som et vedhæng til det nordiske samarbejde, men som en vigtig del af det.

UNR sætter vedholdende spørgsmål der vedrører unge i Norden, på dagsordenen. UNR arbejder  for lettere adgang til uddannelse og job i de nordiske lande. For forbedringer af uddannelses- og jobprogrammer som Nordjobb og Nordplus [en]. Og for et fælles nordisk studiekort der kan give adgang til studierabatter i hele Norden.

Men UNR beskæftiger sig ikke kun med spørgsmål der angår unge. For eksempel har UNR i flere år arbejdet for et stærkere nordisk fællesskab på miljø- og klimaområdet. UNR har vedtaget flere resolutioner der lægger vægt på ligestilling mellem kønnene. Og UNR har desuden påpeget det vigige i at de nordiske public service-tv-kanaler skal være tilgængelige i hele Norden.

En organisation med holdninger

UNR fokuserer naturligvis på konkrete problemer for unge i Norden, men det er vigtigt at UNR ikke er en interesseorganisation. UNR er et politisk forum der ikke nødvendigvis tager beslutninger i enighed. Det betyder at UNR’s vedtagelser af og til er kontroversielle.

Dette er en styrke for UNR idet det er med til at holde organisationen levende og interessant, og det øger UNR’s mulighed for at skabe debat blandt nordiske politikere.

For eksempel har UNR flere gange vedtaget resolutioner til støtte for homoseksuelles rettigheder og kritiseret Færøerne for ikke at beskytte disse rettigheder. I 2006 vedtog UNR en resolution til fordel for at genoptage kommerciel hvalfangst på bæredygtige vilkår.

Sprog på dagsordenen

UNR har gentagne gange påpeget at det er et problem at de unge i Norden forstår hinanden dårligere og dårligere. Derfor ønsker UNR en styrkelse af undervisningen i de nordiske sprog.

UNR er blandt dem der i praksis oplever sprogvanskelighederne. De skaber problemer i en organisation hvor alle skal kunne deltage og bidrage på lige fod. Da UNR ikke har store resurser til tolkning og oversættelse, har UNR's præsidium derfor set sig nødsaget til at overveje at indføre engelsk som et arbejdssprog på linje med de nordiske sprog.

Ungdommens Nordiske Råd bliver hørt

UNR fremfører først og fremmest sine holdninger over for Nordisk Råds politikere. Præsidiets medlemmer deltager på møderne i Nordisk Råds udvalg. UNR's præsident taler på Nordisk Råds sessioner.

UNR's vedtagelser bliver udbredt i Nordisk Råd, ligesom de kan skabe debat blandt politiske unge i hele Norden.