Handlinger tilknyttet webside

Hvilke aftaler findes der på norden.org?

Aftalesiderne henvender sig til borgere, politikere, beslutningstagere, tjenestemænd, mediefolk og andre brugere som ønsker at vide mere om nordiske overenskomster og aftaler.

Fotograf
Foto: Magnus Fröderberg/norden.org

Disse sider indeholder aftaletekster fra traktater som er indgået mellem de nordiske lande. Mange af disse traktater er udarbejdet inden for rammerne af Nordisk Ministerråds virksomhed i de enkelte fagministerråd.

Aftalesiderne på norden.org indeholder også beslutninger som eksempelvis deklarationer hvis formål er at definere hvordan det nordiske samarbejde skal se ud i fremtiden. Der er primært tale om multilaterale aftaler.

På disse sider ligger der desuden en række aftaletekster eller links til traktater på andre netsteder som indeholder vigtig information hvis man vil forstå rammerne for det nordiske samarbejde. Dette indbefatter blandt andet EF/EU-traktaterne, EØS-aftalen og Schengen-aftalen.

Endvidere findes der links til de nordiske landes enheder for traktatret, således at den interesserede kan fordybe sig i folkeretlige forhold som har betydning for det enkelte land og det nordiske samarbejde.

Hensigten med aftalerne på norden.org er at informere

Hensigten med aftalerne på www.norden.org er udelukkende at informere.

Aftalesiderne henvender sig til borgere, politikere, beslutningstagere, tjenestemænd, mediefolk og andre brugere som ønsker at vide mere om nordiske overenskomster og aftaler.

Der er primært tale om overenskomster som konventioner, aftaler og beslutninger, men der er også tale om deklarationer og dokumenter som udgør grundlaget for det fremtidige samarbejde og som viser vejen for det nordiske samarbejde.

Besøg gerne udenrigsministeriernes enheder for traktatret i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige for yderligere information om aftalerne i de enkelte lande.

FN's arkiv United Nations Treaty Collections er også en brugbar ressource med henblik på information om internationale aftaler, herunder de nordiske.

Kontakt

Marita Hoydal
Telefon: 0045 29692915
E-mail: