Nordisk arbejdsmarked for personer som har gennemgået en erhvervskompetencegivende, højere uddannelse af mindst 3 års varighed

Overenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om nordisk arbejdsmarked for personer, som har gennemgået en erhvervskompetencegivende, højere uddannelse af mindst 3 års varighed

Danmarks, Finlands, Islands, Norges og Sveriges regeringer,

som har indgået overenskomst om et fælles nordisk arbejdsmarked (6. marts 1982)

som i henhold til artikel 14 i samarbejdsoverenskomsten mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige (23. marts 1962) skal bestræbe sig på at bevare og videreudvikle det fælles nordiske arbejdsmarked

som finder, at muligheden for fri bevægelighed mellem de nordiske lande for personer, der har gennemgået en erhvervskompetencegivende, højere heltidsuddannelse af mindst 3 års varighed, vil være til gavn for den økonomiske og samfundsmæssige udvikling i disse lande

som finder, at parternes offentligt regulerede uddannelser af disse personer stort set er ligeværdige, og

som vil tilstræbe en tilstrækkelig uddannelseskapacitet for disse personer hos hver af parterne samt en så ensartet uddannelse og lovgivning som muligt for disse personer

som finder, at realiseringen af fri bevægelighed mellem de nordiske lande forudsætter gensidig godkendelse af al erhvervskompetencegivende uddannelse,

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

Denne overenskomst finder anvendelse på personer, der er statsborgere hos en af parterne, og som har gennemgået en for deres erhvervsudøvelse eller ansættelse kompetencegivende, højere heltidsuddannelse af mindst 3 års varighed. Overenskomsten omfatter tillige personer, der har gennemgået en af overenskomsten omfattet uddannelse af tilsvarende varighed på deltid.

Ved højere uddannelse forstås i denne overenskomst uddannelser, hvis normale adgangsbetingelse er en gennemgået almen eller erhvervskompetencegivende gymnasial uddannelse.

Ved uddannelsens varighed forstås i denne overenskomst varigheden, som den er fastsat i bestemmelserne for den pågældende uddannelse.

Overenskomsten omfatter ikke personer, der allerede er omfattet af

overenskomst af 25. august 1981 om nordisk arbejdsmarked for sundheds- og veterinærpersonale
overenskomst af 3. marts 1982 om fælles nordisk arbejdsmarked for klasselærere i grundskolen
overenskomst af 29. september 1986 om fælles nordisk arbejdsmarked for faglærere, lærere i praktisk-æstetiske fag og speciallærere i grundskolen eller
overenskomst af 29. september 1986 om fælles nordisk arbejdsmarked for faglærere, lærere i praktisk-æstetiske fag i gymnasieskolen (gymnasiet og erhvervsskolerne)

Artikel 2

Den, som fra en af parterne har opnået legitimation, autorisation eller anden ligestillet form for retlig godkendelse som erhvervsudøver på grundlag af en af de af overenskomsten omfattede uddannelser, skal have ret til på de i denne overenskomst fastsatte betingelser af få godkendelse fra enhver af de øvrige parter, der har bestemmelser om sådan godkendelse.

Med godkendelsen følger retten til at føre den med erhvervsudøvelsen forbundne titel.

Ved godkendende myndighed forstås i denne overenskomst også professionelle sammenslutninger, som i henhold til national lovgivning har retten til at optage medlemmer med den virkning, at medlemmet dels får ret til at udøve de erhvervsmæssige funktioner og føre den titel, som er forbeholdt sammenslutningens medlemmer, dels er underkastet sammenslutningens disciplinærmyndighed.

Erhvervsudøvere, som er blevet uddannet hos en part, der ikke har bestemmelse om godkendelse af udøvere af det pågældende erhverv, skal have ret til at få godkendelse fra de parter, hvor en sådan godkendelse kræves, på de i artikel 5 omhandlede vilkår.

Har en part ved lovgivning eller andre regler bestemt, at ansættelse i visse stillinger er betinget af, at en national uddannelse, som er omfattet af denne overenskomst, er gennemgået, kan disse stillinger også søges af den, der har gennemgået en uddannelse, der stort set svarer til den krævede uddannelse, og som overvejende har fundet sted hos en anden part. Sådanne ansøgere har krav på at blive bedømt på lige fod med ansøgere, der har gennemgået den uddannelse, som den pågældende part har anordnet, såfremt de opfylder de i artikel 4 omhandlede sproglige krav.

Almindelige betingelser

Artikel 3

En part kan som betingelse for godkendelse kræve, at ansøgeren har tilfredsstillende kendskab til lovgivning og administrative forskrifter af særlig betydning for vedkommendes erhvervsudøvelse hos parten. Sådanne krav skal ligge inden for grænserne af, hvad der er nødvendigt og tilstrækkeligt for en forsvarlig udøvelse af det konkrete erhverv.

Artikel 4

Danmark, Norge og Sverige kan som betingelse for godkendelse kræve, at en ansøger har tilfredsstillende kendskab til enten det danske, norske eller svenske sprog.

Finland og Island kan som betingelse for godkendelse kræve, at en ansøger har tilfredsstillende kendskab til henholdsvis det finske og det islandske sprog.

Finland kan i stedet for kendskab til det finske sprog kræve, at en ansøger har tilfredsstillende kendskab til det svenske sprog, hvor dette er påkrævet i henhold til finsk lovgivning. Under de samme forudsætninger kan Finland kræve, at en ansøger har tilfredsstillende kendskab til både det finske og det svenske sprog.

Særlige betingelser

Artikel 5

En part kan i tilfælde, hvor der ikke kræves særlig godkendelse som betingelse for erhvervsudøvelse af den part, hvor ansøgeren har gennemgået sin uddannelse, gøre godkendelsen betinget af, at ansøgeren har udøvet erhvervet i indtil 3 år inden for de seneste 10 år hos den sidstnævnte part.

Har den i stk. 1 omtalte erhvervsudøvelse ikke fundet sted, kan det kræves, at ansøgeren skal have udøvet erhvervet i indtil 3 år på en af den pågældende part godkendt erhvervsudøvers ansvar, før godkendelse kan gives.

Har ansøgeren fået godkendelse af en tredje part, behandles ansøgningen, som om ansøgeren havde fået godkendelse af den part, hvor uddannelsen er gennemgået.

Artikel 6

En part kan, når godkendelse af erhvervsudøvelse er betinget af, at den erhvervskompetencegivende uddannelse er suppleret med en periode af praktisk erhvervsudøvelse på en godkendt erhvervsudøvers ansvar, kræve, at en sådan praktikantperiode af tilsvarende længde er gennemgået hos den anden part.

Har ansøgeren ikke gennemgået en praktikantperiode som omtalt i stk. 1, eller er den praktikantperiode, som ansøgeren har gennemgået, kortere end den periode, som kræves af den part, hvor godkendelse søges, kan denne part kræve, at den manglende praktikanttid gennemgås på en af den pågældende part godkendt erhvervsudøvers ansvar.

En part kan dog i alle tilfælde, hvor der søges om godkendelse til at udøve erhverv som advokat eller revisor, kræve, at ansøgeren forinden har udøvet erhvervet i indtil 3 år på en af den pågældende part godkendt advokats eller revisors ansvar eller har aflagt en af parten anordnet egnethedsprøve. Danmark kan endvidere stille tilsvarende krav til den, der søger beskikkelse som landinspektør. Parten træffer valget mellem praktikanttid og egnethedsprøve.

Artikel 7

En part kan i tilfælde, hvor ansøgerens erhvervskompetencegivende uddannelse er mere end ét år kortere end den af denne part krævede, gøre godkendelsen betinget af,

at ansøgeren udover en eventuel praktikantperiode, jfr. artikel 6, enten har udøvet erhvervet hos en anden part i en periode, der højst kan være dobbelt så lang som forskellen mellem uddannelsens varighed hos den part, hvor godkendelsen søges, og varigheden af den uddannelse, som ansøgeren har gennemgået, eller udøver erhvervet på en af den pågældende part godkendt erhvervsudøvers ansvar i en tilsvarende periode,

eller

at ansøgeren gennemgår en af parten anordnet tillægsuddannelse, der eventuelt kan afsluttes med en kundskabsprøve.

Ansøgning om godkendelse og beslutningsprocedurer

Artikel 8

Den, som søger godkendelse i henhold til denne overenskomst, skal over for den godkendende myndighed godtgøre, at han opfylder vilkårene i overenskomsten.

Godkendelse skal gives ansøgere, som opfylder de ovenfor nævnte vilkår, medmindre der foreligger omstændigheder, som kan medføre tilbagekaldelse af godkendelsen, jfr. artikel 9.

Den godkendende myndighed skal senest 4 måneder efter, at de for ansøgningens behandling nødvendige dokumenter og oplysninger er fremlagt, træffe en begrundet afgørelse. Afslag kan af ansøgeren indbringes for højere myndighed i overensstemmelse med partens almindelige regler om klageadgang.

Parternes godkendende myndigheder skal gensidigt meddele hinanden de oplysninger, der er nødvendige for at godkende ansøgninger. De skal endvidere gensidigt underrette hinanden om afgørelser, som træffes i henhold til denne overenskomst.

Tilbagekaldelse af godkendelse m.m.

Artikel 9

Er en godkendelse blevet tilbagekaldt af den part, som oprindelig meddelte den, kan den af en anden part senere meddelte godkendelse også tilbagekaldes. I øvrigt kan den senere godkendelse kun tilbagekaldes efter gældende regler af den part, som har meddelt den, dog under hensyntagen til, om der hos en anden tilsluttet part er begået lovbrud eller udvist grov uduelighed eller åbenbar uegnethed ved udøvelse af virksomheden.

Bliver der over for erhvervsudøvere, som har fået godkendelse af flere af parterne, hos en af disse taget juridiske eller disciplinære foranstaltninger i anledning af erhvervsudøvelsen dér, eller tilbagekaldes en for erhvervsudøveren udfærdiget godkendelse, skal den godkendende myndighed hos den eller de andre parter underrettes om foranstaltningen eller tilbagekaldelsen samt om grundlaget herfor. Sådan underretning skal også ske, hvis der er foretaget begrænsning i erhvervsudøverens ret til at udøve sin virksomhed.

Statsborgerskab og ansættelse som arbejdstager m.m.

Artikel 10

Godkendelse som selvstændig erhvervsudøver i henhold til denne overenskomst kan ikke gøres betinget af, at ansøgeren har eller opnår statsborgerskab i det land, hvor godkendelsen søges.

Ansættelse i en stilling, som forudsætter, at en af de af overenskomsten omfattede uddannelser er gennemgået, kan som hovedregel ikke gøres betinget af, at ansøgeren har eller opnår statsborgerskab i det land, hvor ansættelsen søges.

Overordnede stillinger inden for den offentlige forvaltning, stillinger inden for retsvæsenet, anklagevæsenet, eksekutionsvæsenet, politiet og forsvaret samt stillinger i øvrigt, som er af betydning for den nationale sikkerhed, kan dog forbeholdes egne statsborgere.

Artikel 11

Tidligere ansættelse inden for et område, som reguleres af denne overenskomst, bør ved besættelse af en stilling hos en anden part ligestilles med tilsvarende tjeneste udført hos denne part.

Artikel 12

Den, som har fået ansættelse hos en anden part end den, hos hvem vedkommende har gennemgået sin udannelse, bør være ligestillet med partens egne borgere for så vidt angår ret til løn og pension samt øvrige med stillingen forbundne rettigheder.

Artikel 13

Enhver af parterne skal, i videst muligt omfang, gennemføre ændringer i sin lovgivning i overensstemmelse med de i artikel 2, stk. 5 og i artiklerne 10-12 angivne principper for så vidt angår statslige stillinger og medvirke til, at disse principper finder tilsvarende anvendelse også i ikke-statslige stillinger.

En part kan dog vedtage eller opretholde lovbestemmelser og andre retsregler, hvorefter ansættelse som dommer og anklager samt ansættelse i lignende stillinger inden for retsvæsenet, anklagevæsenet og eksekutionsvæsenet er betinget af en tilfredsstillende prøvetid, der dog ikke må overstige 3 år, eller at en egnethedsprøve bestås. Finland kan stille tilsvarende krav til ansættelse som »allmänt rättsbiträde«. Parten træffer valget mellem prøvetid og egnethedsprøve.

Øvrige bestemmelser

Artikel 14

Hvad angår ansættelse af personer, som omfattes af denne overenskomst, skal man følge bestemmelserne i overenskomst og protokol af 6. marts 1982 om fælles nordisk arbejdsmarked samt de retningslinier for nordisk arbejdsformidling, som fastlagdes i forbindelse med gennemførelsen.

De godkendende myndigheder bør til stadighed give hinanden og Nordisk Arbejdsmarkedsudvalg meddelelser og oplysninger, som er af betydning for bedømmelsen af udviklingen på parternes arbejdsmarked.

Artikel 15

Parterne skal i fællesskab følge overenskomstens gennemførelse og vedtage de ændringer og gøre de tilføjelser, som udviklingen kan give anledning til. Med henblik herpå nedsætter Nordisk Ministerråd et rådgivende udvalg, som kan stille forslag til ændringer i og tilføjelser til overenskomsten. Parternes godkendende myndigheder kan endvidere rådføre sig med udvalget om overenskomstens fortolkning.

Overenskomsten optages til revision senest 5 år efter dens ikrafttrædelse.

Ikrafttrædelse

Artikel 16

Overenskomsten træder i kraft 30 dage efter den dag, da samtlige parter har givet Det danske Udenrigsministerium meddelelse om deres godkendelse af aftalen.

For Færøernes, Grønlands og Ålands vedkommende træder overenskomsten dog først i kraft 30 dage efter, at Danmarks henholdsvis Finlands regering har underrettet det danske Udenrigsministerium om, at henholdsvis Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre respektive Ålands Landskapsstyrelse har meddelt, at overenskomsten skal have gyldighed for henholdsvis Færøerne og Grønland respektive Åland.

Færøerne og Grønland kan som betingelse for godkendelse kræve, at en ansøger har tilfredsstillende kendskab til henholdsvis det færøske og det grønlandske sprog.

Det danske Udenrigsministerium underretter de øvrige parter om modtagelsen af disse meddelelser og om tidspunktet for overenskomstens ikrafttrædelse.

Artikel 17

En part kan opsige overenskomsten ved skriftlig meddelelse herom til det danske Udenrigsministerium, som underretter de øvrige parter om modtagelsen af meddelelsen og om dens indhold.

En opsigelse gælder kun den part, som har afgivet den, og den får virkning seks måneder efter den dag, da det danske Udenrigsministerium modtog meddelelsen om opsigelsen.

Artikel 18

Originalteksten til denne overenskomst deponeres i det danske Udenrigsministerium, der tilstiller de øvrige parter bekræftede genparter heraf.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede repræsentanter undertegnet denne overenskomst.

Udfærdiget i København den 24. oktober 1990 i et eksemplar på dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, hvilke tekster alle har samme gyldighed.

Protokol

Samtidig med undertegnelsen af overenskomst om nordisk arbejdsmarked for personer, som har gennemgået en erhvervskompetencegivende, højere uddannelse af mindst 3 års varighed, er vi undertegnede befuldmægtigede repræsentanter blevet enige om følgende protokol, som skal anses for at være en del af overenskomsten:

1. Parterne lægger vægt på den fortsatte udbygning af det fælles nordiske arbejdsmarked således, at man kan nå frem til en tilstand, hvor ingen nordisk statsborger er afskåret fra at opnå beskæftigelse i et andet nordisk land på områder, hvortil han eller hun er uddannet.

Parterne vil derfor tilstræbe, at overenskomsten er godkendt, og at de ændringer i deres nationale lovgivning, som overenskomsten forudsætter, er gennemført senest 1. juli 1991.

2. Der er med overenskomsten ikke taget stilling til spørgsmålet om gensidig akademisk anerkendelse af højere uddannelse, hvorved forstås nordiske statsborgeres ret til at få deres hidtidige højere uddannelse godkendt som en del af grunduddannelsen eller som grundlag for postgraduat uddannelse ved en højere uddannelsesinstitution eller forskningsinstitution i et andet nordisk land.

3. Parterne tager til efterretning, at definitionen af højere uddannelse i overenskomstens artikel 1, stk. 2 af Danmark fortolkes under hensyn til EF-regler på det tilsvarende område.

4. Parterne er enige om, at bestemmelsen i artikel 2, stk. 1 også omfatter den, som hos en af parterne har opnået legitimation, autorisation eller anden ligestillet form for godkendelse som erhvervsudøver på grundlag af en ikke-nordisk uddannelse.

5. Danmark agter på basis af gensidighed at administrere bestemmelsen i artikel 3 liberalt.

6. Overenskomsten af 28. december 1973 med tillægsprotokol af 28. juni 1990 mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om samordning af pensionsrettigheder ifølge statslige pensionsordninger finder anvendelse ved fastsættelsen af pensionsrettigheder i henhold til artikel 12 for statsborgere fra et af de fire nævnte lande, som opnår statslig ansættelse i et af de andre lande.

7. Parterne er enige om at pålægge det i artikel 15 omtalte rådgivende udvalg at følge udviklingen i den nationale anvendelse og fortolkning af overenskomsten og herunder være opmærksom på, om hver part bør udpege en central myndighed til at følge denne udvikling.

Originalteksten til protokollen skal deponeres hos det danske Udenrigsministerium, der tilstiller de øvrige parter bekræftede genparter heraf.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede repræsentanter undertegnet denne protokol.